Side 1 af 2

Nu med partikelfilter!

: søn 23. maj 2021 21:40
af ThomasDitlev
Har nu brugt pinsen på at montere partikelfilter på min A2 3L og har bestilt tid til syn i næste uge.

Gik rimeligt glat med monteringen. Der skal svejses en flange på første del af udstødningen, som skal skæres over og afmonteres oppe ved turboen. Og så skal der en rørsamling på efter enheden.

Nu kan jeg køre til syn i næste uge og få ændret registreringen, så jeg slipper for den dumme afgift og kan køre lidt renere 😇

Hvis nogen overvejer denne operation selv, så kan jeg give lidt tips.

Thomas

Re: Nu med partikelfilter!

: man 24. maj 2021 10:12
af Ejner
Kan du evt supplere med lidt fotos af operationen?
Er der forskel på A2 og Lupo?

Re: Nu med partikelfilter!

: man 24. maj 2021 20:34
af ThomasDitlev
Man kan se fotos på Dajolkas hjemmeside. Det er sådan det ser ud:
DPF_A2.jpeg
DPF_A2.jpeg (21.93 KiB) Vist 2395 gange
Kan ikke rigtig huske hvordan udstødningen ser ud på en Lupo men vil tro det er samme princip. Den nye enhed er lidt større end den gamle kat men der er plads nok.

Forrammen på A2 skal sænkes. Derefter skal udstødningen skæres over efter den store katalysator og hele forreste del afmonteres fra turboen. Den store kat skæres af lige ved svejsningen. Det hele prøvemonteres. Flangen svejses herefter på forrøret når den er drejet så den nye enhed vender rigtigt. Først et par klatter for at fiksere. Afmonter det hele og svejs færdig. Der skal svejses en del for at få røret lukket ved flangen. Den bagerste stump rør tilpasses i længden til samlemuffen. Det hele monteres med pasta og nye pakninger og spændes til startende forfra når det er kontrolleret at enheden ikke rører karrossen.

Til at fiksere flexrøret fandt jeg specialværktøjet på nettet. Den var god at have for røret skal ud og ind et par gange. Låner det gerne ud hvis andre vil montere dpf.

Re: Nu med partikelfilter!

: tirs 25. maj 2021 11:39
af Skipper
Jeg fik også lige synet en A2 med DPF for en måneds tid siden. Super simpelt. Jeg fik en brugt fra en 1,4 tdi. forrør skulle tilpasses lidt, så snitte og svejse + lidt fusk. Bonus, forrøret er noget kraftigere på den, og der er helt klart mere uhindret afgang nu. Mindre modtryk = mere fut i raketten :-) helt klart mærkbart. Denne DPF bruges også på 1,9 og 2,5 td maskinerne, så der er masser af hul igennem.

Synsmanden kikkede på nummeret på DPF, så på papirene til DPF, satte et par flueben, og hey presto!

Husk det skal være en KBA-17037. De fås ofte til billige penge brugt på ebay fra tyskland.

I mit tilfælde fik jeg 2 stk., så nu skal jeg lige have lavet en til A2 nr.2. Og jeg skal køre i knapt 2 år før det hele er tjent hjem. Så foruden de andre plusser, er det jo en helt fin handel.

Re: Nu med partikelfilter!

: ons 26. maj 2021 18:27
af Adventurer1316
Hvad tænker du er billige penge?

Re: Nu med partikelfilter!

: tors 27. maj 2021 11:49
af Skipper
Mine 2 står i ca. 2000.- pr. stk., inkl lidt svejsetråd og en enkelt lille udstødningssamler osv. :mrgreen:

Re: Nu med partikelfilter!

: tors 27. maj 2021 15:28
af Ejner
Har du fået medleveret KBA-17037 dokumenter til de to brugte DPF'ere?
Eller hvordan indførte og overbeviste du synsinspektor om sammenhæng mellem den fysiske DPF og godkendelses papiret udstedt af KBA?

Re: Nu med partikelfilter!

: tors 27. maj 2021 19:46
af Adventurer1316
Du må have været heldig med dine 2 filtre. De billigste jeg kan finde på ebay.de er til 300 Euro/stk.
Nogen tips?

Re: Nu med partikelfilter!

: tors 27. maj 2021 22:08
af Skipper
ja. Ebay er jo et sted hvor du ofte kan give et bud på tingene. Mine stod også til deromkring de 300 euro. Du kan jo prøve at byde hvad du syntes er en fair pris. Husk der kommer fragt oveni. ;)

Re: Nu med partikelfilter!

: fre 28. maj 2021 20:46
af Adventurer1316
God idé

Re: Nu med partikelfilter!

: tirs 1. jun 2021 19:57
af KMDTHY
Er det stadig kun A2 der kan godkendes med DPF?

Re: Nu med partikelfilter!

: tirs 1. jun 2021 22:13
af Skipper
Ejner skrev: tors 27. maj 2021 15:28 Har du fået medleveret KBA-17037 dokumenter til de to brugte DPF'ere?
Eller hvordan indførte og overbeviste du synsinspektor om sammenhæng mellem den fysiske DPF og godkendelses papiret udstedt af KBA?
DPF'en har en påsvejst plade med typenummer på. Alt du skal bruge er et eksemplar, eller kopi, af den dokumentation der følger med en ny enhed. Nej, de fulgte ikke med dem jeg købte, men folk her på forummet er jo glade for at give hinanden en håndsrækning. :-) Synsmanden tager en kopi af siden med godkendelsen til pågældende biltype, og scanner den ind og vedhæfter i bilens online "dokumenter", og så hakker han et flueben af, og mere er der ikke i det.

Tænker da også at producenten (Cityfilter), importøren og/eller forhandlere vil kunne hjælpe med dokumentationen, hvis man ikke lige kan finde det andet steds.

Re: Nu med partikelfilter!

: tirs 1. jun 2021 22:15
af Skipper
KMDTHY skrev: tirs 1. jun 2021 19:57 Er det stadig kun A2 der kan godkendes med DPF?
Så vidt jeg er orienteret er det A2/lupo/arosa. Det er også hvad der reklameres med på den danske forhandlers hjemmeside. ;)

Re: Nu med partikelfilter!

: ons 2. jun 2021 10:41
af Ejner
Tak for info Skipper.
Dejlig at høre om et projekt forløb, hvor praktiske og pragmatiske deltagere på hver sin side af bordet får tingene til at nå sammen, så mobilitet i DK baseret på diesel kraft stadig har en chance for at kunne udvirkes indenfor byporten/miljøgrænsen.

Re: Nu med partikelfilter!

: lør 19. jun 2021 17:56
af 2a2
Der er ikke plads tkl den på en lupo - derved er det problemet opstår så vidt jeg ved

Sendt fra min SM-G970F med Tapatalk


Dokumenter

: fre 25. jun 2021 07:28
af wizeazz
Nu fik jeg købt mig et brugt filter.
KBA 17037 til 900kr.

Er der nogen der ligger inde med dokumentet og kan lokkes til at dele?
Det burde nok lægges et sted i FAQ også.

Re: Nu med partikelfilter!

: fre 25. jun 2021 08:03
af 2a2
Ligemeget - synsmanden kigger nummeret på filteret og slår det op
Så sørg for det er LÆSELIGT!!!

Sendt fra min SM-G970F med Tapatalk


Re: Nu med partikelfilter!

: ons 30. jun 2021 21:57
af Skipper
Du skal have dokumentationen med. Eller det skulle jeg i hvert fald........................

Re: Nu med partikelfilter!

: tors 1. jul 2021 20:16
af 2a2
tja -jeg præsenterede papirerne og fik at vide at det var ligegyldigt - da - der er naturligvis registreret somewhere hvilken dpf der er godkendt og det er NUMMERET der står på potten det kommer an på - der er kun den ene potte der er godkendt så det er ikke det store problem

Re: Nu med partikelfilter!

: lør 26. feb 2022 15:31
af FeBuLu
Har læst denne tråd, men har ikke fundet dokumentet som skal med til Syn.
Er der nogen som har mulighed for at dele dokumentet med mig?