Side 1 af 1

Råd til førstegangs køber

: lør 27. mar 2021 23:52
af Simon92
Hej LupoKlubben

Jeg skal til at købe min første bil og overvejer kraftigt en Lupo.
Jeg har forstået der er mange fejl med gearkasserne hvis de er ældre end 2002.

Mange af bilerne har kørt 300.000 km er det noget der er et problem eller holder de godt?

Jeg tænker selv på at købe en med automat gear eftersom jeg bor i byen.

Er der noget andet jeg skal være opmærksom på / spørge om, når jeg kigger på brugte Lupoer?

Re: Råd til førstegangs køber

: søn 28. mar 2021 09:07
af omjomj
Gearkasser, hydraulik og rust er de typiske udfordringer. Kan du skrue selv er det ok, men skal du betale dig fra at reparere/servicere, så vil jeg anbefale en nyere/enklere bil.
Prøv at søge lidt rundt i forum så bliver du meget klogere.


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Råd til førstegangs køber

: søn 28. mar 2021 14:08
af sussi
Har du:
Et værksted
Nogenlunde godt kendskab til bilreparation.
Er både fingernem og lidt opfindsom.
Tid og lyst til at læse FAQ, og der skal bruges mange timer.
Hvis ikke du er sikker på ovenstående, så hold dig LANGT VÆK fra 3L.
Du skriver:"Jeg har forstået der er mange fejl med gearkasserne hvis de er ældre end 2002"
Det er noget baljepis, og har intet på sig, det gælder ALLE Lupoer.
Lupo 3L har ikke automatgear, så du har ikke sat dig ind i sagerne, den har en konventionel gearkasse der bliver hydraulisk styret af en gangsteller via en computer, det samme gælder koblingen, og det er her der opstår de fleste fejl på 3L.
Men er du frisk på en masse udfordringer, så køb en 3L ellers hold dig langt væk, vi snakker om en meget speciel bil, der har op til 22 år på bagen (mindst 15år)

app.php/googlesearch?cx=011559452940050 ... itesearch=

app.php/googlesearch?cx=011559452940050 ... itesearch=

Re: Råd til førstegangs køber

: søn 28. mar 2021 21:48
af Paul3L
Simon92 skrev: lør 27. mar 2021 23:52 Jeg har forstået der er mange fejl med gearkasserne hvis de er ældre end 2002.
Der var mange som ikke forstod, at Lupo 3L ikke skal køres med en mursten på pedalen. Lupo 3L er bygget til lange pendlerstrækninger med få lyskryds. Desuden, så skal gearkassen grundjusteres regelmæssigt, og jo mere slidt koblingen er, des oftere skal der grundjusteres.
Simon92 skrev: lør 27. mar 2021 23:52 Mange af bilerne har kørt 300.000 km er det noget der er et problem eller holder de godt?
De holder faktisk ganske godt for deres alder. Du skal dog være opmærksom på, at en del ejere har forsøgt at slå deres Lupo 3L ihjel, hvilket du straks kan mærke når du sætter dig bag rattet. Ordet smadrekasse beskriver ganske godt disse bilers tilstand.
Simon92 skrev: lør 27. mar 2021 23:52 Jeg tænker selv på at købe en med automat gear eftersom jeg bor i byen.
Lupoen er ikke bygget til meget stop-n-go bykørsel, eller for den sags skyld koldkørsel.
Simon92 skrev: lør 27. mar 2021 23:52 Er der noget andet jeg skal være opmærksom på / spørge om, når jeg kigger på brugte Lupoer?
Der findes faktisk nogle eksemplarer til salg rundt omkring, som tidligere ejere ikke har pimpet eller "forbedret" og som er blevet kørt ganske fornuftigt. En bil med få ejere (en eller to) er at foretrække, det gør ikke bilen voldsomt meget dyrere.

Hvis kabinen i bilen er møgbeskidt og sæderne er fyldte med hundehår og ser ud som om de er benyttet som underlag til en omgang fedtet takeaway - så behøver du ikke at tjekke det mekaniske. Ellers, læs nogle af de såkaldte FAQ's som nogle af klubbens medlemmer har stykket sammen, der kan du få flere råd omkring køb af en 3L'er.

Re: Råd til førstegangs køber

: man 29. mar 2021 03:52
af 383CI
Med al respekt. Men det du har læst og hørt, i kombination med at du må spørge om det mest elementære. (Altså ikke har et absolut minimum af viden om Lupo 3L, ej heller har læst FAQèn her) Er der kun et råd til en førstegangskøber.

Køb en Toyota!!!