Lupo3Lklub.dk

Er der nogen der har erfaring med kraftigere bagfjedre. Min er sunken lidt sammen (igen), og selv med nye standard fjedre syntes jeg det er noget klejnt. 2 trunter på bagsædet og lidt sager i lastrummet, og så hænger den jo gevaldigt med enden. Der må da kunne fås nogen der bær noget mere. Evt fra en anden A2 model? Er ikke interesseret i hunde dyre gevindundervogne eller sænkning osv. Bare et par stærkere fjedre

Nogen der ved noget? evt. noget partnummer eller.......?

Takker

Autodoc giver gode indikationer mht fjedre.

Hvad kigger du efter på autodoc?
De oplyser længde, yder diameter og tråd diameter på fjederen, men materialet er jo stadig ukendt.

En fjeder med ø10 mm tråd diameter og dårlige fjeder egenskaber, kan vel godt være blødere end en med ø9,5 mm tråd diameter og gode fjeder egenskaber?

Jeg har en vogn A2 1.4tdi med opensky glastag.
Der monterede jeg fjærer bag som er beregnet for denne ekstra vekt.
Den ble riktig stram og fin i bakenden Ret og slet et syn for øiet.
MUlig den spesifikasjonen kan benyttes....

https://www.atp-autoteile.de/de/product ... _by_search

für Fahrzeuge mit Panorama-Sonnendach

eller tilsvarende..

Har du evt. et par billeder af hvordan den står med de fjedre. Har læst lidt på udenlandske forums, og de mener den bliver meget høj?

Den står
Billeder kommer. Vognen er i Trondheim (500km) for øieblikket men jeg kan sagtens få den dreng til at knipse med mobilen
Men altså..den er sgu lekker med de der fjedrer.

Muligens litt fortegning av mobilkamera og det er en 1.4TDI med glasstag
Håber det kan hjelpe.....

Bandit skrev:
En fjeder med ø10 mm tråd diameter og dårlige fjeder egenskaber, kan vel godt være blødere end en med ø9,5 mm tråd diameter og gode fjeder egenskaber?

Nej, det er trådens dimension der bestemmer egenskaberne. E-modulet er næsten præcist det samme for stål uanset styrken.


Sent from my iPhone using Tapatalk

Der er mange ting der spiller ind. Ikke kun diameteren på stålet. Hærdningen, legeringen, antal vindinger, fjederens form(diameter osv). Elasticitetsmodulet for stålet er langt fra det eneste der spiller ind, og den parameter ændrer sig også i hærdningen. Du kan nemt lave en fjeder der kan sidde på samme sted med en kraftigere diameter på stålet, som er langt blødere end original fjederen.

Ah, skipper, kan det nu helt passe. Indenfor de elastiske område ændrer værdierne sig så lidt mellem stål legeringer og hærdninger at man plejer at bruge samme e-modul - 2.1*10^5.

Så hvis fjedrene opleves blødere (uden at ha' blivende deformation), så må det skyldes at geometrien er anderledes

omjomj skrev: ↑fre 28. aug 2020 17:30 Ah, skipper, kan det nu helt passe. Indenfor de elastiske område ændrer værdierne sig så lidt mellem stål legeringer og hærdninger at man plejer at bruge samme e-modul - 2.1*10^5.

Så hvis fjedrene opleves blødere (uden at ha' blivende deformation), så må det skyldes at geometrien er anderledes

Så du mener at originale fjedre med 500.000 km på bagen er lige så stive som helt nye originale fjedre??

Ja, hvis fjedrene ikke har “sat” sig, altså kun arbejdet i det elastiske område, så siger teorien at der ikke er forskel.

Har du da andre erfaringer?


Sent from my iPhone using Tapatalk

Jeg monterede ny undervogn ved ca. 260k km fa bagenden stod væsentligt lavere en standard, så det vil jeg mene, ja.

Tak for info. jeg forsøger med nogen til en med glastag og ser hvordan det går så. Er det rigtig forstået så, at færre vindinger og mindre total diameter gør den stivere? Ville det så ikke gi mig en større lastevne hvis jeg ku finde nogen der snævrer ind i enderne, og er tykkere på midten? Så ville jeg vel kunne have en ok blød fjeder ubelastet, og så bliver den vel meget hårdere når den bliver klemt sammen. Ikke?

Og så vil jeg da lige sige, at så vidt jeg kan se i min ståbi, så er der da en del forskæl på fjederstål og almindelig stål, og andre ståltyper. Og jeg ved da også at du kan hærde noget af det op så meget, at det hellere knækker end bøjer. Stål er altså ikke bare stål. Det er meget muligt at de største forskelle ligger i de andre ting, men at sige alt stål er ens er nok lidt forkert. Så forudsætter du jo også at der skal den samme kraft til at klemme fjederen sammen, uanset om den ar 10% eller 100% klemt sammen, og vi ved jo alle at der i virklighedens verden skal mere og mere til. Bare så vidt jeg lige kan regne det ud.

Sætter du en fjeder fastholdt i et fixtur op i en hydraulisk presse, hvor sammenhørende værdier for kraft (N) og flytningen (mm) fastholdes vil du kunne fremstille fjederkonstanten (N/mm) gældende både når fjederen sammenpresses og løsnes på tilbagevejen igen. En alm. cylindrisk opviklet fjeder vil nok følge ca. et retlinet forløb i et x/y diagram. En fjeder opviklet med lille diameter forneden og foroven og større diameter på midten typisk til bagakslen vil også have en fjederkonstant der følger et kurve forløb. Jeg mener den nærmere vil følge en s-formet kurve, så den kan bære forholdsvis mange kg ved normal sammentrykning, men øges kg vil den den ikke blive stivere/hårdere nærmere blødere - et udtryk for at fjederkonstanten ligger i et område med lavere værdi.
Egentligt burde man udover højde ubelastet, tråddiameter, viklings antal og diameter også kende kurve forløb over belastning (kg) versus flytningen (mm) indenfor arbejdsområdet.
Jeg har bare aldrig ved henvendelse hos en reservedels m/k fået en indføring i en fjeders fysiske parametre. Anyhow er elastitetsmodulet for stål 2,1*10^5 en fast fysisk parameter a la en fjederkonstant for en fjeder.

JA, en cylindrisk fjeder skal bruge en tilnærmelsesvis lineær større og større kraft for at blive presset sammen.

JA, en elipseformet fjeder er blødest på midten, og stivere i det smallere. Den har dermed et mere progressivt forløb, så JA, den har alt andet lige en større bæreevne under last. Og i teorien burde den hvis den er dimensioneret rigtigt, give dig en ok komfort når "ubelastet", og samtidig modstå sammenpresning bedre under tung last.

Der er en mindre forskel i elastitetsmodulet for forskellige typer stål, men for almindelig brug ligger de så tæt på hinanden at det ikke er betydelig i praksis. Derfor bruges generelt også blot en værdi for de fleste typer stål. Hvordan stålet så opfører sig NÅR det "flexer", ja det er meget individuel alt efter type, hærdning osv. Her er det ballancegangen og "kunsten" kommer ind i at lave en god fjeder. Det rigtige materiale, den rigtige hærdning, og så den rigtige dimensionering og design til opgaven.

Blot som opfølgning, er her lidt praktisk erfaringer med større/kraftigere fjedre i bag. Jeg syntes der skulle en konklusion på dette ekselente spørgsmål, som CJ har stillet, og han er langt fra den eneste A2 ejer med problemstillingen.

Jeg købte hos autodoc, et sæt Mapco fjedre. JA, de er billige, og kan helt sikkert fås meget bedre, men det var et eksperiment, så 275 kroner for 2 fjedre på bud, lød som en risikofri no brainer.

Fjedrene: MAPCO, (autodoc nummer) 71815. 338 mm lange, 10mm gods tykkelse, 110mm diameter og 8 vindinger, let proggressiv.

Plug and play. 30-40 minutter senere, inkl. lidt almindelig eftersyn i området, og så var de på plads. Bilen står nu 2-3 cm. højere end på nye standard fjedre, og det ser helt fint ud visuelt. Nu ligner den ikke længere noget der har fået et spark i røven, og opgivet tilværelsen. Den kører ca. som før, ikke noget nævneværdigt til forskæl. Indtil der kommer noget vægt i bilen altså.

Fordi: og her kommer det helt gode. Nu kan jeg igen se ud af bagruden via bakspejl. Det var før forbeholdt folk med dværg vækst. Og, nu tager den små 100kg i bagagerummet, inden den er sunket til niveau som standard fjedre, og rigtig meget mere inden den ser træt ud. Inden den er presset til bump-stop, tager den ligeledes væsentligt mere, og det er ganske brugbart, når man bruger bilen som varevogn.

De bliver på, og et sæt til konens er bestilt