Skift af forhjulsleje

Alt vedrørende teknikken på 3L
Jakob J
Indlæg: 709
Tilmeldt: søn 25. jul 2010 19:40
Geografisk sted: Hesselager

Skift af forhjulsleje

Indlæg af Jakob J »

Hej

Skal snart have skiftet mit forhjulsleje. Jeg har tjekket guiden under tech info.

Jeg er i tvivl omkring hvordan lejet afmonteres. Kan der anvendes en aftrækker til formålet? Jeg skal forbi Biltema i morgenn og ville evt. købe noget grej til det. Nogen der kan anbefale noget til formålet? Både til at trække lejet ud med men evt. også til at montere det nye igen. Jeg har luret tricket med den oversavede bremseskive og den benytter jeg mig bare af, hvis der ikke er noget andet smartere, der er til at købe for rimelige penge.

De har bl.a. denne lejeaftrækker. Vil den kunne bruges?

http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/Varkt ... aftrakker/
Kim B Olesen
Indlæg: 4803
Tilmeldt: tirs 15. feb 2011 12:37
Geografisk region: Nordjylland
Geografisk sted: Fjerritslev

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Kim B Olesen »

Jeg tror slet ikke den kan holde til det - jeg kan huske der var en der skrev at han enten rykkede en 16 mm gevindstang over eller også rykkede gevindet på den :D tag evt en større gevindstang, hvis der er plads eller en rustfri, det er lidt sejere(husk enten godt med olie på gevindet eller en IKKE rustfri møtrik - ellers river den gevindet og sætter sig fast :D Det er noget med du skal rykke noget låseværk i stykker når du rykker det ud, så der skal vist tages noget ved :D Jeg mener de er ret dyre de sæt man kan købe til det - i hvert fald for os som forhåbentlig kun skal have skiftet nogle få gange :D
HamSjelv
Indlæg: 1845
Tilmeldt: søn 4. jul 2010 15:30
Geografisk sted: Syddanmark

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af HamSjelv »

Hejsa,

Jo, jeg har også prøvet at trække lejer ud af navet på en Lupo 3L, og det kræver noget kraftigt værktøj :)

- Selv efter at have fjernet den der clips-låsering (slået istykker) og varmet op med varmtluftspistol, fik jeg 'brændt' en 16mm stålbolt fast på en tilsvarende gevindstang.

Et sådan setup (...16mm stål...) holder kun til at trække ét leje ud 8-)


/Claus
Kim B Olesen
Indlæg: 4803
Tilmeldt: tirs 15. feb 2011 12:37
Geografisk region: Nordjylland
Geografisk sted: Fjerritslev

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Kim B Olesen »

Det er grove sager - måske skulle man få fat på noget 16 mm stål 52 til formålet - jeg har ikke prøvet endnu - men det kommer jo nok på et tidspunkt :D Men det er rart at vide lidt herindefra før man starter :D
Jakob J
Indlæg: 709
Tilmeldt: søn 25. jul 2010 19:40
Geografisk sted: Hesselager

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Jakob J »

Tja. Det lader til at være en sej sag :)

Jeg kiggede lidt på den her i Biltema (http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/Varkt ... julslejer/), men problemet er selvfølgelig, at man ikke kan komme til at klemme på indenringen, når lejet skal presses i. Jeg har nogle gevindstænger fra mine fjederspændere, som jeg nok bruger til at trække lejet i med.

Den der clips-låsering. Er det den der sorte ting, der følger med et SKF leje?

Når selve lejet skal trækkes ud, hvordan lavede du så opstillingen med den 16 mm gevindstang? Jeg har set billeder af opstillingen når lejet trækkes i med bremseskiverne, men hvordan faen laver man modhold under udtrækningen :?:
Brugeravatar
ph.
Indlæg: 2602
Tilmeldt: tors 1. jul 2010 13:59
Geografisk region: Sydsjælland
Geografisk sted: 4990 /Sjælland

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af ph. »

Hvis dine fjeder-ting-gevindstænger er skrald-nyborgs de bedste så er de helt sikkert døde Begge 2. inden du har fået dit leje trukket ud!! ;)
Brugeravatar
sussi
Indlæg: 6146
Tilmeldt: man 14. jun 2010 19:29
Geografisk region: Sydsjælland
Geografisk sted: Holeby

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af sussi »

Gør nu bare som der står i
viewtopic.php?f=22&t=8
og
http://www.verdensnavle.dk/lupo/forhjulsleje.html
Alternativt, gå ud og køb det originale værktøj.
Alt andet vil sandsynligvis bare give dig MEGA problemer.
Du spørger
"Den der clips-låsering. Er det den der sorte ting, der følger med et SKF leje?"
Se på billederne i de to link.
Låseringen er det der sidder under den nederste røde streg.
C3 fell+ m.vejstribealarm-læsning af hastighedsskilte-fartpilot-centrallås-halogen baglygter-højdejusterb sæde m. varme-fuldautomatisk lys og viskere-split bagsæde-el-justerbare sidespejle m varme-LED kørelys-7” touch screen Mirror Link-Carplay Radio Connect Bluetooth USB-ratbetjening--automatisk klimaanlæg-el-sideruder for/bag-tågeforlygter o.m.a.
Brugeravatar
ph.
Indlæg: 2602
Tilmeldt: tors 1. jul 2010 13:59
Geografisk region: Sydsjælland
Geografisk sted: 4990 /Sjælland

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af ph. »

find et værksted der har skiftet 200++.stk. forhjullejer på Lupo3l med OE-værktøj!!
hvis du er heldig så sparer du 2-300 kr. ved at gøre det selv men lyder som om du er igang med at bruge så mange penge på værktøj som højst sandsynligt ikke magter opgaven
samt at du ender med at bruge det meste af en weekend på projektet
så med mindre du bare VIL gøre det på den mest besværlige og tidskrævende måde bare for at kunne sige JEG har SELV skiftet mit forhjulleje
så er det andet (altså at køre til en der har værktøjet) hurtigere og sikkert også billigere
Brugeravatar
sussi
Indlæg: 6146
Tilmeldt: man 14. jun 2010 19:29
Geografisk region: Sydsjælland
Geografisk sted: Holeby

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af sussi »

ph. skrev:find et værksted der har skiftet 200++.stk. forhjullejer på Lupo3l med OE-værktøj!!
hvis du er heldig så sparer du 2-300 kr. ved at gøre det selv men lyder som om du er igang med at bruge så mange penge på værktøj som højst sandsynligt ikke magter opgaven
samt at du ender med at bruge det meste af en weekend på projektet
så med mindre du bare VIL gøre det på den mest besværlige og tidskrævende måde bare for at kunne sige JEG har SELV skiftet mit forhjulleje
så er det andet (altså at køre til en der har værktøjet) hurtigere og sikkert også billigere
Jeg er bare helt enig ;) ;)
Kim B Olesen
Indlæg: 4803
Tilmeldt: tirs 15. feb 2011 12:37
Geografisk region: Nordjylland
Geografisk sted: Fjerritslev

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Kim B Olesen »

Jakob J skrev:Tja. Det lader til at være en sej sag :)

Jeg kiggede lidt på den her i Biltema (http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/Varkt ... julslejer/), men problemet er selvfølgelig, at man ikke kan komme til at klemme på indenringen, når lejet skal presses i. Jeg har nogle gevindstænger fra mine fjederspændere, som jeg nok bruger til at trække lejet i med.
Jeg er ikke sikker på om det kan klare opgaven - det er ikke nemt at se hvor kraftigt det er på billedet, problemet er at du skal have rykket den låsering/blikting i stykker, og den er der jo ikke rigtigt plads til, så der skal nok rykkes noget til :D Når det skal presses i tror jeg ikke der skal nær så kraftigt værktøj til - bare sørg for det går helt i bund på bagsiden da det jo kun er den låsering der holder lejet/hjulet inde :D
Den der clips-låsering. Er det den der sorte ting, der følger med et SKF leje?
Er du sikker på det er til en 3L'er det leje - det er ikke bare en alm leje låsering (evt sæt billede ind) jeg har kun set lejet på billeder :)
Når selve lejet skal trækkes ud, hvordan lavede du så opstillingen med den 16 mm gevindstang? Jeg har set billeder af opstillingen når lejet trækkes i med bremseskiverne, men hvordan faen laver man modhold under udtrækningen :?:
Det ideélle ville vel være at den ene bremseskives centreringshul var så stort at det lige passede uden om lejet +2 mm - kender du ikke en med en drejebænk eller fræser, så kunne det hurtigt laves :D alternativt med en vinkelsliber - ellers kunne man vel lave 2 sæt huller så man kunne trække de to skivehalvdele nogle mm fra hinanden, men nu ved jeg ikke hvor meget anlægsflade der er omkring lejet ;)
Du skal også lige huske noget locktite eller noget til strålerne på trækakselen (Det pointerede JEV noget kraftigt sidst der var snak om forhjulsleje herinde, så det er jo nok vigtigt) jeg kan ikke lige huske hvad det specifikt var man skulle bruge, men det må du kunne søge dig til :D
Jakob J
Indlæg: 709
Tilmeldt: søn 25. jul 2010 19:40
Geografisk sted: Hesselager

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Jakob J »

Lidt billeder af lejet til de interesserede:
IMG_7443.jpg
IMG_7443.jpg (70.96 KiB) Vist 8975 gange
IMG_7445.jpg
IMG_7445.jpg (66.03 KiB) Vist 8975 gange
IMG_7446.jpg
IMG_7446.jpg (62.96 KiB) Vist 8975 gange
Jakob J
Indlæg: 709
Tilmeldt: søn 25. jul 2010 19:40
Geografisk sted: Hesselager

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Jakob J »

Og et mere:
IMG_7447.jpg
IMG_7447.jpg (61.17 KiB) Vist 8974 gange
- Og så det "sorte ting" :)
IMG_7450.jpg
IMG_7450.jpg (51.81 KiB) Vist 8974 gange
IMG_7452.jpg
IMG_7452.jpg (51.51 KiB) Vist 8974 gange
gearteknik.dk
Indlæg: 31
Tilmeldt: tirs 10. aug 2010 21:42
Geografisk sted: Hals/Hou-Nordjylland

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af gearteknik.dk »

Ved isætning af lejet kommer de specielle anlægsplader ind i billedet, for guds skyld, pres ikke på navet, men yderringen, ellers er arbejdet spildt, lejet holder ikke til at presse på. :cry:
Jakob J
Indlæg: 709
Tilmeldt: søn 25. jul 2010 19:40
Geografisk sted: Hesselager

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Jakob J »

Nemlig. Jeg er med på at der skal presses på yderringen via de halverede bremseskiver.

Der hvor jeg pt. er i tvivl er udtrækningen...

Jeg holder bestemt muligheden åben for at betale mig fra det! Ville da bare gerne vide lidt mere inden jeg beslutter mig. Vi er vel "gør det selv folk" :) Selvfølgelig ikke for enhver pris ;)
HamSjelv
Indlæg: 1845
Tilmeldt: søn 4. jul 2010 15:30
Geografisk sted: Syddanmark

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af HamSjelv »

Hejsa,

@Jakob:

Låseringen er den der er monteret mellem hjulflange og lejets yderring. Den _kan_ godt, med lidt behændighed, fjernes (aka slåes i stykker) mens lejet sidder i navet. Det gør lejet lidt lettere at trække ud.
Det du henviser til er blikmøtrikken ;)


@Gearteknik
Jeg synes din påstand er for skarp...
Jeg har for nogle år siden skiftet to L3L forhjulslejer på den 'formastelige' måde. De originalt monterede holdt hhv. 70t og 90t km. De 'ukorrekt' monterede har indtil videre kørt lige så langt som de originalt monterede, og der er (endnu) ikke tegn på at de er nået til EOL.
Det hele afhænger af håndelag, og mekanisk forståelse. For mit vedkommende blev lejet frosset net til -18 degC og navet varmet op til ~70 degC inden samling. Gøres det sådan kan lejet stort set skubbes i uden brug af værktøj :)


/Claus
Brugeravatar
sussi
Indlæg: 6146
Tilmeldt: man 14. jun 2010 19:29
Geografisk region: Sydsjælland
Geografisk sted: Holeby

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af sussi »

Hvis man læser de 2 link jeg henviser til øverst i tråden, så står der "det hele"
Bl.a. Loctite 243 Threadlocker.
Ja Claus, du har jo også "forstand på mekanik" så selvfølgelig kan man gøre det korrekt på din måde, men hvor mange tænker på dybfryser og ilt og gas, skidtet skal bare presses i under devisen "ingen vold, bare brug en større hammer" :lol: :lol:
Ps. mine forhjulslejer holdt 240- og 250kkm.
Jakob J
Indlæg: 709
Tilmeldt: søn 25. jul 2010 19:40
Geografisk sted: Hesselager

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Jakob J »

Nå. Nu gik jeg amok. Hermed oversættelsen:

Udskiftning af forhjulsleje på Lupo 3L

Hjullejerne foran kan skiftes uden at afmontere fjederbenet. Normalt ændrer indstillingerne i hjulgeometrien sig ikke ved følgende arbejdsmetode.

Information

Hjullejet på en Lupo 3L er optimeret til mindst mulig rullemodstand. Hjullejet og navet er bygget sammen til én del. Ved ipresning af hjullejet må der kun presses på yderringen af lejet, da lejet ellers bliver beskadiget.
Dette link til forummet på Lupo 3L Club’en:

http://www.lupo3lclub.de/forum/viewtopic.php?t=2146

viser detaljerne i hjullejet/navet og VW specialværktøjet.

På nogle biler bliver lejet indstillet med en møtrik der spændes med det korrekte moment på trækakslen. Sådan er det ikke på Lupo 3L.
Leje/nav enheden er allerede fra fabrikken presset sammen med det rigtige moment. Derfor bliver den ende af lejet der stikker ud af navet udformet som en nitte. Trækakslen bliver, efter montering af hjulleje/nav enheden, klæbet fast i lejet og fikseret med en blikmøtrik.

Forberedelser
  • Reservedelen har jeg erhvervet for ca. 80 € af Ebay-medlem kalli-w, Autodele Westram. Jeg har købt 2 stk. med det samme. Inden da havde jeg sikret mig, at det var versionen der understøttede ABS. Pakningen er mærket med "FAG GERMANY" og der er præget ”FAG” i blikmøtrikken. Jeg viklede indbygningsdelen ind i folie og lagde den i dybfryseren, så den bliver lidt mindre.
  • Jeg havde allerede en aftrækker til styrekuglen. En god version fra Hazet.
  • Til at trykke trækakslen ud, som normalt i klæbet i, havde jeg et billigt værktøj.
  • Til at få hjullejet ud havde jeg 2 lange bolte på ca. 12 cm., med samme gevind som hjulboltene.
  • Klæbestoffet til at klæbe trækakslen fast med har de hos VW. Jeg har besluttet at Loctite 243 skruesikring rækker. Det gælder kun om, at der ikke er noget spil imellem tænderne på trækakslen og tænderne på navet, så en adskillelse undgås.
  • Til at presse det nye hjulleje/nav i, har jeg fremstillet et værktøj. Værktøjet skal gå ind imellem hjulnavet og sikringsringen. Sikringsringen sidder allerede på lejet. Jeg har lavet værktøjet af er par gl. bagerste bremseskiver fra en Mazda-MX5 (Miata). De havde passende dimensioner.
Diameter Leje: 62mm
Diamter sikringsring: 63.5mm
Inderdiameter leje: 54mm
Huldiameter Miata bremseskive: 55mm
Afstand mellem sikringsring og skive: 5mm, inderst mindre
  • Miata bremseskiven er inderst ca. 7mm tyk. Rundt omkring hullet på indersiden er den drejet af i 45 grader, passer altså perfekt. Først har jeg lagt bremseskiverne ovenpå hinanden og boret 4 stk. 9 mm huller gennem bremsefladerne. Hullerne gør at det hele kan holdes sammen med skruer og møtrikker. Herefter har jeg savet en af bremseskiverne over med en nedstryger. Med et godt savblad gik det rimeligt nemt.
  • Til at presse havde jeg en spindel. Den var for stor til Lupo 3L hjullejet. Derfor har jeg taget en gevindstang fra min fjederspænder.
  • På forsiden har jeg en skive fordi møtrikken på gevindstangen er mindre end hullet i Miata bremseskiven.
  • På bagsiden er en smal plan flade rundt på hjullejet. Da lejet i indbygget tilstand stikker lidt ud, har jeg fundet et stykke stålrør og skive i passende størrelse.


Adskillelse

1. Løsn hjulboltene

Hvis fælgene sidder fast på navet kan man forsigtigt køre et par meter med løsnede hjulbolte.

2. Fjern blikmøtrikken
3. Hæv bilen
4. Afmonter hjul
5. Afmonter kaliber og hæng den op

Fjern begge plastkapper på bagsiden af kaliberen og skru begge føringsbolte ud med en 6 mm (?) unbraconøgle. Tryk derefter kaliberen forsigtigt i begge retninger så bakkerne kommer lidt fra hinanden. Træk så kaliberen af i kørselsretningen.
Hæng derefter kaliberen op i et stykke snor for ikke at beskadige bremseslangen.

6. Afmonter bremseskive

Skru skruen der holder bremseskiven ud med en PZ2 stjerneskruetrækker.

7. Fjern ankerpladen
8. Afmonter sensor og sikker den.
9. Fjern sikringsring

På min hang sikringsringen kan ind imellem fordi nogen havde presset lejet forkert i. Ellers havde jeg kunnet brække sikringsringen med en lang elektrikermejsel og fjernet stykket.

10. Tryk trækakslen ud

På min gik akslen nemt ud fordi nogen havde brugt smøremiddel i stedet for klæbemiddel. Ellers havde jeg varmet enden af akslen op med en blæselampe og trykket den ud.

11. Løsn knokkelleddet fra fjederbenet.

Sørg for ikke at beskadige gummimanchetten.

12. Tryk styrekuglen ud

Placer og indstil værktøjet korrekt så det ikke ødelægges. Vent et par sekunder efter at have spændt yderligere. Der er ofte kun brug for lidt ekstra tid, ikke kraft. Så springer den op med et knald. Drej møtrikken på igen for at beskytte det fine gevind.

13. Træk hjullejet/navet ud

Rengøring

• Rengør sensor
• Rengør hele hjulnavsholderen.

Især sporet rundt i anlægsfladen på hjullejet. Om nødvendigt krads rust ud af sporet. Puds anlægsfladen med meget fint sandpapir. Jeg har brugt korn 1000. Puds fladen med olie indtil den er pæn.

• Rengør enden af trækakslen og rillerne på enden af knokkelleddet.

• Smør blotlagte gevind med kobberfedt.

Samling

1. Pres hjullejet/navet i

For at gøre det nemmere har jeg opvarmet hjulnavsholderen med en blæselampe. Smør herefter lejeanlægsfladen ind i glidefedt, det dybfrosne leje i værktøjet, sæt sammen uden at kante det og træk det så hurtigt sammen indtil sikringsringen går på plads i sporet med et "krrrkrrkrrr".

Billedet viser venstre skive, værktøjet befinder sig i navet, rørstykket og skiven til højre og gevindstangen der allerede har trukket det hele sammen.

Jeg kunne desværre ikke tage et billede inden det hele blev trukket sammen.

2. Fjern værktøjet
3. Smør klæbestof på trækakslen

Jeg rengjorde knokkelleddet på trækakslen med bremserens smurte nogle dråber Loctite 243 skruesikring i alle riller.

4. Sæt trækakslen og fjederbenet sammen
5. Skru blikmøtrikken i

Blikmøtrikken skal kun fiksere. Skru den forsigtigt i til 50 Nm.

6. Monter styrekuglen.
7. Monter sensor.
8. Monter ankerpladen.
9. Bremsscheibe montieren
10. Monter bremsekaliber.
11. Monter hjul
12. Sænk bilen
13. Efterspænd hjulbolte

Billeder til ovenstående kan findes på:

http://yastut.com/lupo3l/radlagerVorne/
Jakob J
Indlæg: 709
Tilmeldt: søn 25. jul 2010 19:40
Geografisk sted: Hesselager

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Jakob J »

Der står nu ikke ret meget omkring selve udtrækningen af lejet. Metoden med dybfryseren og opvarmning er nu tilsyneladende helt efter bogen ;)
Brugeravatar
sussi
Indlæg: 6146
Tilmeldt: man 14. jun 2010 19:29
Geografisk region: Sydsjælland
Geografisk sted: Holeby

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af sussi »

Jakob J skrev:Nå. Nu gik jeg amok. Hermed oversættelsen:
Stor tak til Jacob, hermed er:
http://www.verdensnavle.dk/lupo/forhjulsleje.html
opdateret med den fine oversættelse.
Ham der har lavet guiden, går nu lidt meget, let hen over afmonteringen ;) ;)
C3 fell+ m.vejstribealarm-læsning af hastighedsskilte-fartpilot-centrallås-halogen baglygter-højdejusterb sæde m. varme-fuldautomatisk lys og viskere-split bagsæde-el-justerbare sidespejle m varme-LED kørelys-7” touch screen Mirror Link-Carplay Radio Connect Bluetooth USB-ratbetjening--automatisk klimaanlæg-el-sideruder for/bag-tågeforlygter o.m.a.
Jakob J
Indlæg: 709
Tilmeldt: søn 25. jul 2010 19:40
Geografisk sted: Hesselager

Re: Skift af forhjulsleje

Indlæg af Jakob J »

- Og det er ikke fordi oversætteren var doven... ;)

Der står intet andet end at han forbereder 2 bolte på ca. 12 cm's længde med samme gevind som hjulboltene. Nu sad hans hjulleje så heller ikke særlig fast, da det ikke var presset korrekt i og låseringen ikke låste lejet fast.
Besvar