Jeg kunne jo nøjes med at give en "+1" til hver af de foregående tre indlæg, for det er da åh, så sandt som det er sagt altsammen.
MEN jeg kan jo ikke dy mig for at kaste lidt af mine egne erfaringer i grams
:
Når man er ung og passende entusiatisk med ideen om egen personlig transport, synes jeg at man skal kaste sig ud i det. Der kan ske én af to ting: I løbet af det første år løber man skrigende bort og efterlader håndklædet i ringen ... eller man finder glæden ved at gøre et ældre, billigt transportmiddel til noget man følges med "for better or worse" - måske ikke lige til døden skiller, selvom det ofte ender der (på bilkirkegården).
Når man oven i købet er så heldig at have faderlig bistand til rådighed, er det i min verden mere udviklende på forskellige planer med noget, der fx aldersmæssigt er mere ligeværdigt (!) selv når man ser bort fra de økonomiske konsekvenser - som jo uanset hvilke valgmuligheder, man prøver at se for sig som nybagt kørekortsindehaver, er fuldstændig og aldeles uoverskuelige, når man forsøger at tage højde for forsikring, udbetaling, afdrag, ejerafgifter, service/vedligeholdelse, brændstof og reparationsomkostninger.
Tag det som det er: Jeg er jo bare præget af 55 års glædeligt liv med biler.
I familien: Lupo 3L -99/00, VW Lupo 3L -01, 2 x Audi A2 3L -02, VW Golf GTi 2,0 Edition One -89, Skoda Roomster 1.4 Tdi 85 Scout -07, VW Buggy.
Meget kan laves for små midler, når bare man ved hvordan............................