Hjælp: Dørlås låser op og låser igen ved forsøg på at låse op.

Da der nu kommer flere og flere spørgsmål om A2, er dette forum oprettet, for at det bliver nemmere at finde specifikke A2 spørgsmål.
Besvar
Adventurer1316
Indlæg: 112
Tilmeldt: ons 28. maj 2014 17:20
Geografisk sted: 4070 Kr. Hyllinge

Hjælp: Dørlås låser op og låser igen ved forsøg på at låse op.

Indlæg af Adventurer1316 »

Begge dørlåse på min A2'er kunne ikke længere låse og låse hele bilen.
Jeg demonterede begge, rensede dem splittede dem ad og kontrollede de 4 mikroswitches og kontakten (der tænder og slukker for bla. loftlys og hydraulikstation) uden at finde fejl på dem. Derimod fandt jeg kolde lodninger mellem stik og printkort. Efter de var renset for lak og loddet igen, er var der reaktion ved forsøg både på at låse og låse op.
Højre dør virker som den skal (bortset fra at jeg nu kan dreje til låse-position for alene at låse højre fordør, og føre nøglen til neutral og i låseposition igen, for at få resten af dørene låst).
Problemet er med låsen i venstre fordør. Den låser alle døre fint.
Problemet opstår når jeg vil låse døren op. Låsen laver en sammenhængende bevægelse, startende med at låse alle døre op, hvorefter den låser alle dørene igen (man kan se de enkelte låse, låse op og låse igen på VCDS). Jeg har lånt en ekstra lås af Dr. Frank, som ter sig på samme måde.

Da centrallåsen virker fint ved aktivering i højre side, siger min logik mig, at så kan det ikke være komfortboksen - ifølge Dr. Frank er der dog igen logik i forhold til, hvilke problemer boksen kan give.

Er der nogen, der har nogen erfaringer eller viden og vil dele den, om lige netop denne opførsel af en lås, så vil jeg være meget taknemmelig.

Hvis der er en, der ligger inde med eldiagrammer på låsen, og også gerne på komfortboksen, vil de også blive meget påskønnet.

Jeg kan låse førerdøren (og kun den op) ved at holde nøglen i yderstillingen for lås op. Jeg har dog en opfattelse af, at det er en meget uholdbar situation, da den ene af motorerne modarbejdes af, at jeg holder nøglen fast i "lås op-positionen".

En noget frustreret Audi-ejer.

PS. For dem som har nedslidte kontakter (der betyder, at loftlys ikke tændes og hydraulikstationen ikke start automatisk, når døren åbnes, så kan man tage kontakterne fra bagdørerne og bruge til fordørene. Komfortboksen vil så bare "tro", at bagdørene er lukkede (hvilket man så ikke får en advarsel om, hvis ikke de er).

Jeg har udlæst fejlkoder på komfortenheden
Audi A2 2002 450.000 km
Besvar