Nymonteret generator - ladelampe

Alt vedrørende teknikken på 3L
Besvar
Brugeravatar
Paul3L
Indlæg: 41
Tilmeldt: fre 6. nov 2020 23:57
Geografisk region: Sverige - (syd)
Geografisk sted: Blekinge

Nymonteret generator - ladelampe

Indlæg af Paul3L »

Er precis kommet tilbage fra et værksted, hvor lupoen har fået skiftet generator. Generatoren havde simpelthen givet op med at lade batteriet. Den originale generator havde siddet på fra ny af, hvilket i mine øjne ikke er dårligt (297.000+ km).

Det eneste der synes anderledes nu er, at ladelampen ikke slukker af sig selv inden bilen startes ved tænding. Så vidt jeg husker, så slukker alle lamper (undtagen den blå forvarmer) af sig selv inden tænding. Nu slukker ladelampen først når motoren starter.

Jeg ved ikke om værskstedet har kørt VCDS på bilen, da man skal prikke dem med en kæp for at de siger noget som helst (bor på landet, så det er ganske normalt).

Er der noget jeg skal være opmærksom på her? (har aldrig lavet noget selv på bilen).
VW Lupo 3L, årgang 2002 (07/2001), jazzblå perleffekt. 303T+ km. Skrabet dansk udgave med kopholdere, ellers intet ekstraudstyr. Har haft den fra ny og satser på den bliver veteran (30+ år). Har også en Volvo V40 D2, årgang 2017 (12/2016), hvid. 77T+ km. Med jydekrog og anhænger.
HamSjelv
Indlæg: 1838
Tilmeldt: søn 4. jul 2010 15:30
Geografisk sted: Syddanmark

Re: Nymonteret generator - ladelampe

Indlæg af HamSjelv »

Det du beskriver om lysende ladelampe på den nye generator synes at lyde korrekt; Ladelampen skal lyse indtil generatoren lader, og det kan først ske efter start af motor og mindst 1000RPM på generatorremhjulet.

I sidste ende er det generatorreguleringen (som er monteret på enden af selve generatoren) der 'bestemmer' hvornår ladelampen skal slukke. Så måske din nye generator har en lidt anden ladelampestyringsstrategi end den foregående 300tkm gamle generator?
Brugeravatar
Paul3L
Indlæg: 41
Tilmeldt: fre 6. nov 2020 23:57
Geografisk region: Sverige - (syd)
Geografisk sted: Blekinge

Re: Nymonteret generator - ladelampe

Indlæg af Paul3L »

Tak for svaret. :)

Selvom jeg elsker at se Wheeler Dealers på Discovery, så er jeg totalt analfabet på bilteknik, det bliver bare ikke hængende på førstesalen. Dit svar giver en fornuftig forklaring... og ja, det er ikke en original generator, som værkstedet har monteret. Så den kan naturligvis være lidt anderledes.

Må tilstå at mekanikere, som skal pumpes for informationer, ikke ligefrem indgyder tillid til at de ved hvad de laver. Det får vi så se om de gør. Det er kun anden gang jeg benytter værkstedet, da de ser ud til at have en fornuftig omsætning gennem årene og de ligger relativt tæt på.

Krydser fingrene for at lupoens batteri ikke kører flad en gang til midt i de svenske skove. :)
VW Lupo 3L, årgang 2002 (07/2001), jazzblå perleffekt. 303T+ km. Skrabet dansk udgave med kopholdere, ellers intet ekstraudstyr. Har haft den fra ny og satser på den bliver veteran (30+ år). Har også en Volvo V40 D2, årgang 2017 (12/2016), hvid. 77T+ km. Med jydekrog og anhænger.
Brugeravatar
Paul3L
Indlæg: 41
Tilmeldt: fre 6. nov 2020 23:57
Geografisk region: Sverige - (syd)
Geografisk sted: Blekinge

Re: Nymonteret generator - ladelampe

Indlæg af Paul3L »

Det er iøvrigt denne generator lupoen har fået monteret: https://www.yourex.se/Article?Artnr=90-620-4270

Det lader til at være en solid leverandør, og de har faktisk to 12V - 90A generatorer som passer til en 3L Lupo.

Den anden er denne her: https://www.yourex.se/Article?Artnr=90-620-4192

Forskellen på de to lader til at være betegnelsen "fw pulley" - forward pulley? Er det den med friløb?

Og så findes der den her 12V - 120A med betegnelsen "frg", hvilket lader til at betyde frigang: https://www.yourex.se/Article?Artnr=90-620-4281
VW Lupo 3L, årgang 2002 (07/2001), jazzblå perleffekt. 303T+ km. Skrabet dansk udgave med kopholdere, ellers intet ekstraudstyr. Har haft den fra ny og satser på den bliver veteran (30+ år). Har også en Volvo V40 D2, årgang 2017 (12/2016), hvid. 77T+ km. Med jydekrog og anhænger.
Besvar