Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Alt vedrørende teknikken på 3L
Besvar
SørenSL
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 21. sep 2012 20:58
Geografisk sted: Nordsjælland

Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af SørenSL »

Hej Lupister!

Har netop fået ny (meget brugt) bagbro på min Lupo 3L, efter et utilfredsstillende møde med en 20 cm høj granitkantsten i et sving. Hertil 4 nye Continental-dæk, samt to nye Sachs-dæmpere til bagbroen. Endelig 3 firhjulsudmålinger. 3, spørger du? Ja, for bilen kører meget besynderligt nu. Troede det handlede om dårlig sporing, men det må være noget andet.

Holder man rattet snorlige på det glatteste og mest vandrette stykke asfalt, er det som om der konstant kommer små kastevinde fra begge sider; det er umuligt at køre lige ud, uden at lave 2-3 små ratkorrektioner i sekundet. Det er ganske irriterende, og man bliver helt øm i håndleddene efter 30 km.

Har været tilbage hos værkstedet som skiftede bro mv. 3 gange, for at eftergå det hele, og som konstaterer at bilen kører helt som den skal, og at der ingen slup skulle være i styretøj, sporstænger, kræng.stab., bøsninger osv. Til sidst fik jeg at vide at det måske var noget jeg bildte mig ind, og havde stirret mig blind på - og endte med at tro lidt på det..

Men, bilen kører ikke godt. Den føles som om den kører på Kevi-kontorstolshjul. Før miseren kørte ulven som en drøm. Fuldstændig snorlige på alle overflader. Jeg har altid beundret Lupoens servoløse styrtøj; skarpt, direkte, og følelsen af at være i 100% kontakt med bil og vejbelægning.

Har nogen monstro haft en lignende oplevelse af sådan en pludselig forandring af retningsstabiliteten, på baggrund af eventuelt lignende reservedelsudskiftningshistorik..?

På forhånd tak!

Hilsener
Søren
Brugeravatar
Atjuh 3L
Indlæg: 1739
Tilmeldt: ons 5. dec 2012 01:10
Geografisk region: Sydsjælland
Geografisk sted: Køge
Kontakt:

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af Atjuh 3L »

Størrelse på de nye dæk?
A2 3L: (225.000) 285.000 km. 5 pladser, renov. gearkasse.
Eftermonterede klapsæder, og Ebay fjernbetjening med blink.
A2 3L: (349TKm) RØD
A2 3L: 278.000 km. klima, fjernbetent centrallås, tågebaglygter, klapsæder, højdejusterbare forsæder, bagagerumsdækken, dobbelt bund.
A2 3L: Sølv.
Brugeravatar
doktorfrank
Indlæg: 2310
Tilmeldt: søn 24. okt 2010 11:14
Geografisk sted: Ringsted

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af doktorfrank »

Lad os se et komplet udmålingsdiagram. Enten er spidsning på baghjulene forkert. Og/eller hvis forreste underramme er påvirket/har været afmonteret, kan for lille eller h/v-afvigende castervinkel være årsagen.
I familien: Lupo 3L -99/00, VW Lupo 3L -01, 2 x Audi A2 3L -02, VW Golf GTi 2,0 Edition One -89, Skoda Roomster 1.4 Tdi 85 Scout -07, VW Buggy.
SørenSL
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 21. sep 2012 20:58
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af SørenSL »

Tak for respons, Atjuh 3L og doktorfrank.

Alle 4 dæk; Continental 155/65 R14 75T (So) EcoContact 6

Og her er udmålingsdata, et med den skæve bagbro, og et efter montering af den nye.

Ja, tænkte godt på caster.. - de er mystisk nok heller ikke angivet på udmålingerne? Er det mon muligt at hive i caster på nogen måde?
Vedhæftede filer
6C7D92B5-BEDB-44C5-971F-07D12DBA8AEE.png
6C7D92B5-BEDB-44C5-971F-07D12DBA8AEE.png (986 KiB) Vist 4387 gange
925A8751-59FA-497F-9106-499E2053E8D3.png
925A8751-59FA-497F-9106-499E2053E8D3.png (997.38 KiB) Vist 4387 gange
SørenSL
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 21. sep 2012 20:58
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af SørenSL »

Atjuh 3L skrev: tirs 26. jan 2021 13:27 Størrelse på de nye dæk?
Alle 4 dæk; Continental 155/65 R14 75T (So) EcoContact 6
SørenSL
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 21. sep 2012 20:58
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af SørenSL »

doktorfrank skrev: ons 27. jan 2021 00:30 Lad os se et komplet udmålingsdiagram. Enten er spidsning på baghjulene forkert. Og/eller hvis forreste underramme er påvirket/har været afmonteret, kan for lille eller h/v-afvigende castervinkel være årsagen.
De ser således ud;
Vedhæftede filer
B73D6191-EB35-4F42-998C-AE77D8E5ABD6.png
B73D6191-EB35-4F42-998C-AE77D8E5ABD6.png (997.38 KiB) Vist 4337 gange
791A5A72-ED68-4128-8B7C-086242348B5F.png
791A5A72-ED68-4128-8B7C-086242348B5F.png (986 KiB) Vist 4337 gange
383CI
Indlæg: 2120
Tilmeldt: tirs 29. jun 2010 16:15
Geografisk sted: Vest for Hobro

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af 383CI »

Ikke fuldstændigt samme problem, ikke tilsvarende bil men dog en mulighed.

En makkers kærestes Fiat 500 havde samme problem, blæste rundt på vejen, og af og til kørte den bare som den skulle.

Der blev kigger servo og alt muligt andet, det blev ved.

Indtil der blev skiftet hjul, et, eller flere, var på en eller anden måde underlige helt uden der var noget at se. Det kom også fra minut til minut, derfor var første mistanke hun havde torpederet et eller andet, men det blev pure afvist og der var jo heller ikke noget at se.

Så et hurtigt forsøg kunne da være at bytte hjul, eller flytte dem rundt og se om det gør forskel.
/383CI

2002 Lupo3 HJB V1.3 optimeret.
14/3 2022 Solgt som slutning på LupoTiden. Det blev til næsten 20 år med 3 proppet og et sted mellem 1/2 og 1 million km.


Hvis ikke du har taget dit værksted eller mekaniker i at snyde eller lave noget lort, er de bedre til det end du forestiller dig, eller usandsynligt heldige.
SørenSL
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 21. sep 2012 20:58
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af SørenSL »

383CI skrev: man 1. feb 2021 17:12 Ikke fuldstændigt samme problem, ikke tilsvarende bil men dog en mulighed.

En makkers kærestes Fiat 500 havde samme problem, blæste rundt på vejen, og af og til kørte den bare som den skulle.

Der blev kigger servo og alt muligt andet, det blev ved.

Indtil der blev skiftet hjul, et, eller flere, var på en eller anden måde underlige helt uden der var noget at se. Det kom også fra minut til minut, derfor var første mistanke hun havde torpederet et eller andet, men det blev pure afvist og der var jo heller ikke noget at se.

Så et hurtigt forsøg kunne da være at bytte hjul, eller flytte dem rundt og se om det gør forskel.

Tak for input!

Var lige ved at prøve det med hjulbyt, men nåede at løse knuden i mellemtiden. Har fået bilen firhjulsudmålt og justeret et nyt sted.

Det tyder på at de enten har for travlt på det gamle værksted, eller måske en lille skævhed et sted i deres Hunter-apparat.

Langt om længe kører bilen normalt og godt igen.
Brugeravatar
doktorfrank
Indlæg: 2310
Tilmeldt: søn 24. okt 2010 11:14
Geografisk sted: Ringsted

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af doktorfrank »

Stædighed belønnes - tillykke.
Bare for at kaste lys over fænomenet catervinkel-justering: Alle autoriteter siger, at den kan ikke justeres. Men det passer ikke. Hvis man løsner forbroens fire monteringsbolte, kan rammen forskydes nogle mm i langsgående retning. Det er tilstrækkeligt til at ramme identiske vinkler i højre og venstre side - hvilket er fuldstændig afgørende for både retningsstabilitet og sporsikkerhed. :ugeek:
I familien: Lupo 3L -99/00, VW Lupo 3L -01, 2 x Audi A2 3L -02, VW Golf GTi 2,0 Edition One -89, Skoda Roomster 1.4 Tdi 85 Scout -07, VW Buggy.
Brugeravatar
Atjuh 3L
Indlæg: 1739
Tilmeldt: ons 5. dec 2012 01:10
Geografisk region: Sydsjælland
Geografisk sted: Køge
Kontakt:

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af Atjuh 3L »

Nemlig Frank.
A2 3L: (225.000) 285.000 km. 5 pladser, renov. gearkasse.
Eftermonterede klapsæder, og Ebay fjernbetjening med blink.
A2 3L: (349TKm) RØD
A2 3L: 278.000 km. klima, fjernbetent centrallås, tågebaglygter, klapsæder, højdejusterbare forsæder, bagagerumsdækken, dobbelt bund.
A2 3L: Sølv.
Kim B Olesen
Indlæg: 4801
Tilmeldt: tirs 15. feb 2011 12:37
Geografisk region: Nordjylland
Geografisk sted: Fjerritslev

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af Kim B Olesen »

Bare til info er der også flere steder der mener man ikke kan justere camper på en Lupo 🙈 altså løsne de to bolte mellem støddæmper og spindel og flytte ud og ind 🥺 det har jeg hørt heroppe ved to forskellige steder der sporer biler 🤬😡
Men det er jo så også helt nyt at man kan det (lettere ironisk) jeg kan huske at den golf 1 jeg havde engang havde et lignende system 🙈🤷🏼‍♂️🤪
SørenSL
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 21. sep 2012 20:58
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af SørenSL »

Tak, og tak for fif! Ja, det er nemlig præcis hvad jeg har fået at vide alle steder. Også på et af de mest velrenommerede Lupo-værksteder. Det er godt at vide med dén justeringsmulighed. Castor hedder ser nu ud som på billedet. Ikke helt lige, men mon tilstrækkeligt tæt på?

I øvrigt; faktisk har jeg opdaget at rattet går lidt til venstre når fruen sidder ved siden af. Hun vejer 65 kg - skal hun tabe sig, eller er det et kendt fænomen..?
doktorfrank skrev: fre 5. feb 2021 19:51 Stædighed belønnes - tillykke.
Bare for at kaste lys over fænomenet catervinkel-justering: Alle autoriteter siger, at den kan ikke justeres. Men det passer ikke. Hvis man løsner forbroens fire monteringsbolte, kan rammen forskydes nogle mm i langsgående retning. Det er tilstrækkeligt til at ramme identiske vinkler i højre og venstre side - hvilket er fuldstændig afgørende for både retningsstabilitet og sporsikkerhed. :ugeek:
Vedhæftede filer
84F7D1F3-4AC1-4835-9A15-B8ABABAEEF30.jpeg
84F7D1F3-4AC1-4835-9A15-B8ABABAEEF30.jpeg (1.76 MiB) Vist 3867 gange
Brugeravatar
doktorfrank
Indlæg: 2310
Tilmeldt: søn 24. okt 2010 11:14
Geografisk sted: Ringsted

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af doktorfrank »

Den sidste observation kan måske bruges til noget. Når højre forfjeder komprimeres, nedsættes cambervinklen og hjulet spidser samtidig lidt ekstra. Så vil bilen tendere i retning af at trække lidt til venstre. Det gælder ikke mindst, hvis forenden allerede er sunket et par cm.
Det kan læses som om fjederen er træt (evt knækket? - hvilket passer fint med km-tallet). Men det ville værkstedet naturligvis (?) have opdaget samtidig med at de nøje kontrollerede de bageste svingarmsbøsninger for slitage.
Helt generelt gælder det, at hvis “ridehøjden” (dvs hvor højt fjedrene bærer karrosseriet) ikke er som specificeret af fabrikken, hjælper det ikke at justere de øvrige mål “efter bogen”. Det skyldes, at bærearmens bærekugle jo beskriver en cirkelbevægelse under affjedringsbevægelsen og altså har indflydelse på både cambervinkel og sporing. Her en passende sidebemærkning til de ungdommelige husmandstunere: Når man monterer sænkningssæt, kan man godt glemme fabriksdata for hjulindstillinger - så er det fri leg med indstillingerne!
Uden at have alle specificerede indstillingsmål present ... bl.a. fordi jeg selv blæser på forskrifterne og indstiller efter min personlige smag i styrefølsomhed og af hensyn til dækslitage, tror jeg at din bils indstilling er i det sårbare spektrum - lille cambervinkel og sporing (spredning) tæt på nul. Som eksperiment ville jeg foreslå en halv grad ekstra camber og spredning tilsvarende øget en smule, så dækslitagen fortsat bliver jævn.
Hvis værkstedet kan bibringes oplevelsen af en mulighed for at blive klogere, kan de måske gøres interesserede i at lege med. :ugeek:
I familien: Lupo 3L -99/00, VW Lupo 3L -01, 2 x Audi A2 3L -02, VW Golf GTi 2,0 Edition One -89, Skoda Roomster 1.4 Tdi 85 Scout -07, VW Buggy.
SørenSL
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 21. sep 2012 20:58
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af SørenSL »

Det giver mening alt sammen. Men med højresiddende passager trækker bilen dog til højre, og jeg må kompensere ved at dreje rattet mod uret / til venstre.. :? Det skal siges at bilen er begyndt at være ustabil igen, også uden passager :roll:

Ja, både fjedre og dæmpere foran, er 16 år gamle. Måske værd at skifte, selvom bilen kørte dejligt før alt det med bagbrosskiftet osv. Beklageligvis har jeg fået nys om, at intet af førnævnte længere fåes originalt mere. Kan man anbefale alternative mærker heraf..?

"blæse på forskrifterne" - det kan jeg li'! Doktorfrank - vil du måske røbe hvilke værdier du kører med? :)

Indstiller du selv? Kan man ligefrem hyre dig som Lupo-troldmand? Jeg er snart smådesperat efter at få min kære ulv til at køre normalt igen, og må sande at alle værksteder jeg har besøgt, kun er interesseret i at vride så mange penge ud af mig som muligt. "Men det ville værkstedet have opdaget ..." skrev du - ganske rigtigt; de opdager ikke ret meget, og fejldiagnosticerer også af og til. Senest fik jeg at vide at slidte bremseåg var årsagen til klonklyde ved bakning, og fik tilbud på udbedring heraf på lidt over 4.000 kr. Jeg måtte tænke over det, og da jeg kom hjem, skilte jeg det hele ad, og fandt ud af at de uoriginale klodser var forsynet med nogle firkantede skiver mellem klips og ståldel, hvilken var drejet 45 grader så de greb fat i bremseskivens "hub"-del. Jeg skar den udstikkende del af, og klonklyden var væk.

Ak, lidt hjerteletning, beklager.
Brugeravatar
doktorfrank
Indlæg: 2310
Tilmeldt: søn 24. okt 2010 11:14
Geografisk sted: Ringsted

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af doktorfrank »

Ofte sparer en telefonsamtale meget tastaturtid. 40-elleve-2442.
I familien: Lupo 3L -99/00, VW Lupo 3L -01, 2 x Audi A2 3L -02, VW Golf GTi 2,0 Edition One -89, Skoda Roomster 1.4 Tdi 85 Scout -07, VW Buggy.
SørenSL
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 21. sep 2012 20:58
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Umuligt at køre ligeud!? (Lupo)

Indlæg af SørenSL »

Enig. Mange tak. Jeg griber knoglen!
Besvar