”Min oplevelse med chipning og med forummet her”

Forummet hvor der snakkes biler
Besvar
duralinox
Indlæg: 69
Tilmeldt: tors 1. sep 2011 16:14
Geografisk sted: Silkeborg

”Min oplevelse med chipning og med forummet her”

Indlæg af duralinox »

Jeg har fået Lupoen chippet efter store overvejelser, eller optimeret er nok det rette ord. Jeg har altid tænk at hvis det var godt, hvorfor havde VW så ikke selv gjort det fra starten af, men efter at have snakket med jer fra klubben da jeg var med til træf, og efter at have vendt det med venner der ved lidt om de sager var jeg moden.
Jeg var så oppe og besøge Skipper her fra klubben da jeg havde hørt han måske kunne hjælpe.
Han tilbød at jeg kunne prøve hans egen ulveunge for at mærke forskellen, og den gik jo som en raket i forhold til min egen.
Jeg lod også mærke til at hans forbrug stod på 2.7, noget jeg aldrig har været i nærheden af.

Så var jeg moden til at få min chippet, men Skipper advarede mig om risici, og vi havde en længere snak om fordele og ulemper. Bl.a. at jeg kunne risikere at min CPU gik i sort, en ting han syntes jeg skulle vide inden vi gik i gang, og en længere snak om øget pres på det mekaniske, og mine forventninger og ønsker. Jeg var villig til at tage risikoen, og efter en del bøvl med min CPU, som viste sig at være låst af VAGTech, da de havde sat en fartpilot i, fik vi det til at køre. Skipper lod mig ikke køre hjem igen inden han var helt sikker på den var som jeg gerne ville have den, og det skal jeg lige love for den er. Jeg valgte en skræddersyet optimering der yder ca. 90hk og 205NM i moment, og med bedst mulig økonomi. jeg kunne have valgt flere hk, men mindre kunne gøre det, for som Skipper sagde ”så bliver din standard kobling ikke gammel”.

Og hvordan kører den så? Lad mig slå fast at jeg skal IKKE have sat den tilbage som den var!
Førhen startede den med det samme, men nu starter den virkelig med det samme.
Den går meget bedre i tomgang og er nu uden de små rystelser jeg kunne mærke fra motoren før.
Jeg kan nu køre stille og roligt som før og samtidig mærke at der er heste klar hvis det behøves, noget jeg havde håbet på inden det blev lavet, for man behøver jo ikke køre som en tosse selvom den gerne vil.

I "øko" har den også fået mere kraft, og ved normal kørsel skifter den til højere gear hurtigere end før, øko eller ej, simpelthen fordi den nu har kræfterne til det.
Min speeder er nu optimeret til at tage fat med det samme, hvilket jeg lige skulle vænne mig til, men det er en stor behagelighed når jeg fandt ud af at mindre speeder kunne gøre det. Motorvejskørsel, tjah der kan jeg slet ikke kende den igen, der bærer den virkelig fra så det er en fornøjelse. Bilen er helt enkelt blevet mere kørbar, og ikke længere undermotoriseret.

Efterfølgende har jeg netop lige snakket med Skipper, som ville sikre sig at jeg stadig var glad og tilfreds. Vi fik så en snak om hvad jeg ellers kan gøre for at køre længere på literen, og der er jo rigtig mange ting, som jeg slet ikke havde tænkt på, så nu er der lidt at arbejde med igen. Og som han slutteligt sagde ” hvis du kan holde 3,4l/100km på den her årstid, og med en masse bykørsel og bakker, og så på kinøjserdæk, så er det vel ikke helt skævt” :D

Hele denne smøre blot for at sige at jeg er utrolig glad for min lille sparegris og den venlighed og hjælpsomhed jeg oplever her i klubben, også da jeg var med på sidste træf som helt nyt medlem, og hvis der er andre der som jeg var skeptisk over at få ”chippet”, så bare se at få det gjort. Og for den ihærdighed Skipper lagde for dagen på projektet, siger jeg tak!

Hilsen fra et glad medlem
Jan Viborg
Jan V.
Ørum
Indlæg: 203
Tilmeldt: man 20. dec 2010 20:56
Geografisk sted: Ansager

Re: ”Min oplevelse med chipning og med forummet her”

Indlæg af Ørum »

Hvor meget koster sådan en omgang så?
Vw Lupo 3L 2004
Vw Passat 3c highline 2005
Vw Touran highline 2007
Vw Multivan 1996
Vw Passat 1.6TS 1976
Vw 113 Bobbel 1957
Vw T1 bus 1956
Brugeravatar
doktorfrank
Indlæg: 2310
Tilmeldt: søn 24. okt 2010 11:14
Geografisk sted: Ringsted

Re: ”Min oplevelse med chipning og med forummet her”

Indlæg af doktorfrank »

Bravo. 8-)
Endelig et (langt) indlæg fyldt med glæde og begejstring. Ikke i stedet for alle de problemer, som vi præsenteres for - men som et velkomment supplement :D
Det må vi have noget mere af 8-)
I familien: Lupo 3L -99/00, VW Lupo 3L -01, 2 x Audi A2 3L -02, VW Golf GTi 2,0 Edition One -89, Skoda Roomster 1.4 Tdi 85 Scout -07, VW Buggy.
duralinox
Indlæg: 69
Tilmeldt: tors 1. sep 2011 16:14
Geografisk sted: Silkeborg

Re: ”Min oplevelse med chipning og med forummet her”

Indlæg af duralinox »

Ørum, prisen er afhængig af hvilken model du ønsker, kan blot sige det er yderst rimeligt og alle pengene værd, men tag en snak med Skipper om det.
Jan V.
duralinox
Indlæg: 69
Tilmeldt: tors 1. sep 2011 16:14
Geografisk sted: Silkeborg

Re: ”Min oplevelse med chipning og med forummet her”

Indlæg af duralinox »

doktorfrank, jamen jeg er glad og begejstret for min lille ulveunge, og vil også være det den dag der er noget galt med den, noget der må komme på et tidspunkt, og som i siger at man må huske på vores biler efterhånden har nogle år på bagen og har kørt mange km. Til den tid er der jo hjælp at hente her i dette forum, noget der var afgørende for mig da jeg vejede for og imod at blive 3L ejer. Jan..........
Jan V.
Brugeravatar
Thore J
Indlæg: 2178
Tilmeldt: ons 21. jul 2010 21:39
Geografisk sted: Fyn

Re: ”Min oplevelse med chipning og med forummet her”

Indlæg af Thore J »

Jeg har en "øko-tuning" som jeg har fået ved Steffen (VAGtech).. og jeg har samme positive oplevelse af bil der i den grad er ændret til det bedre på alle punkter...

Mit eneste problem er at jeg ikke kan lade være med at bruge alle kræfterne, så jeg sparer ikke noget :roll: .. Men hvis jeg tager sig sammen og kører pænt så er den mere økonomisk nu end den var inden :D
Softblue 3L fra 02/2005 med servo, aircon, fartpilot, tågelys, sædevarme, fjernbetjent centrallås, klapnøgler, programmerbart viskerrelæ, dobbelt kopholder, højdejusterbart førersæde, chippet lidt, EGR-off.. og en masse haglskader.. 284.000km 12/17.

Havana Black Metallic Audi A7, 3.0 V6 TDI, S-line, Quattro, S-tronic fra 09/2011.. 106.000 km 12/17
CJohansen
Indlæg: 335
Tilmeldt: man 31. okt 2016 15:49
Geografisk sted: Viborg området

Re: ”Min oplevelse med chipning og med forummet her”

Indlæg af CJohansen »

Det er også min oplevelse. Men der er meget forskæl på resultatet og priserne.
A2 3L 2003 sort importbil 181.000 på bagen. Pilot og optimering af Skipper. Lavet om til manuel gear. Større bremser, større tank, skiver i bag, større hjullejer og rigtige trækaksler mm. Nu uden returventil. Er efterhånden ved at være nærmest stabilt kørende.
Besvar