Side 1 af 1

Økokørsel med højere dækprofil

: tirs 21. mar 2023 18:37
af JohannesBE
Overvejer at købe dæk med 80 i profil, i stedet for de typiske 65 eller 70 pct i profil.
Det er fordi jeg mener den må kunne køre lidt længere på literen med 80, da der jo er mindre rullemodstand.

Kan ikke se at det skulle give nogen problemer. Men hvad siger I?

Hvis man skulle kigge kritisk på det, så må der være en grund til at Audi har valgt en lavere profil. Hvad ligger bag deres begrundelse kunne være spændende at vide. Måske bremser den bedre. Måske er det fordi det ser mere "normalt" ud.

Re: Økokørsel med højere dækprofil

: tirs 21. mar 2023 19:26
af Ejner
Når du øger dækhøjden vil kørt strækning pr omdrejning af hjulet øges.
Det kan du tjekke via www.daekberegner.dk
Ulempe:
- speedometer passer ikke længere for du ændrer gearingen af bilen.
- ændring af gearing den vej gør bilen langsommere ved acceleration.
- højere dæk kan gøre bilen ustabil at køre i med dårlig retningsstabilitet til følge.
- lovgivning tillader kun +/-5% ændring af rulleomkredsen ift. original dæk.
- ved syn af bil kan det være grundlag for at den ikke går igennem.

Re: Økokørsel med højere dækprofil

: ons 22. mar 2023 18:22
af ThomasDitlev
Kører A2 ikke i forvejen med 145/80R14?

Re: Økokørsel med højere dækprofil

: ons 22. mar 2023 23:35
af doktorfrank
A2 3L er ganske rigtigt født med 145/80R14 Bridgestone. De havde sensationelt lav rullemodstand dengang. Nu er det fortid: Bedre dæk med endnu lavere rullemodstand og væsentligt bedre vejgreb er kommet til. Bridgestone B381 er nu det eneste (mig bekendt) dæk, der endnu fås i 145/80, og det til en uantagelig høj pris. Så det er mest interessant for A2 ejere med hang til den ultimative originalitet ...bilens altså.
Jeg kender nogle, der kører på dem, til de sprækker af ælde; slidt bliver de ikke, for når de er otte-ti år gamle, er gummiet helt utroligt hårdt og slidstærkt.
Til en Lupo er det endvidere lidt vanskeligt med pladsforholdene ved de bageste inderskærme. Bagtil er der ikke mere end nogle få mm.

Re: Økokørsel med højere dækprofil

: tors 23. mar 2023 15:24
af HamSjelv
JohannesBE skrev: tirs 21. mar 2023 18:37... Det er fordi jeg mener den må kunne køre lidt længere på literen med 80, da der jo er mindre rullemodstand.

Det ku' være interessant at vide hvad der ligger til grund for den antagelse :?:

Re: Økokørsel med højere dækprofil

: man 18. mar 2024 17:19
af Janmadsen1974
A2 kører 145-80-14 Bridgestone ecopia 381. De er specielt udviklet til A2. De laves ikke i øjeblikket.. ( har været taget af markedet flere gange)
Dækket er godtnok ØKO med stort Ø. MEN... Det har faktisk en lille rullediameter i forhold til andre dæk i samme størrelse. Husk også at dækket er udviklet for 25 år siden... Selv et helt nyt dæk har meget ringe egenskaber på våd vej..
Det bedste alternativ på markedet er Continental eco contact 6 /ultrakontakt.
I størrelsen 165/70-14. Det er moderne og har minimum rullemodstand.
Pisse dyre Ja... Men det absolutte bedste valg.

Re: Økokørsel med højere dækprofil

: ons 20. mar 2024 10:42
af ThomasDitlev
De er da ikke så dyre igen?
Continental UltraContact 165/70 R14 81T sommerdæk koster ca 600DKK hos autodoc.
Hvordan er de at køre med? Kører selv på 4xrelativt nye B381.
Thomas