Hej igen, først vil jeg lige beklage hvis der er nogen der har ventet siden sidste uge på næste opdatering, men arbejde har krævet al min tid de seneste dage..
Hvis jeg lige skal starte med at opsummere alle de opgraderinger som jeg har foretaget på min A2 3L i nogenlunde kronologisk rækkefølge:
- Læder/alcantara sportsæder med varme og eljusterbar lændestøtte.
- Original Audi kopholder til bagsædet.
- A2 solgardiner til bagrude og bageste sideruder.
- OBD tuning til ca. 90hk og 200 nm samt EGR delete.
- Fartpilot med nyeste arm.
- A1 multifunktionsrat med flad bund, alle funktioner fuldt integreret.
- 1-din skakt ombygget til 2-din skakt.
- RNS-E navigation/multimedie anlæg, nyeste udgave med LED skærm og hurtigere processor
- Originalt Audi Bluetooth
- SDS (speech dialogue system) giver mulighed for at starte navigation eller foretage tlf opkald med stemmestyring.
- Komfortblink
- Nyudviklet Color DIS panel med et hav af nye funktioner og muligheder, fuldt integreret med multifunktionsrat, RNS-E og Bluetooth.
- image.jpeg (351.52 KiB) Vist 13306 gange
Det færdige resultat med lys på - selv om kvaliteten ikke er den bedste..
- image.jpeg (250.64 KiB) Vist 13306 gange
Det nye rat.
Det nye Color DIS panel er som nævnt en helt ny option til A2'eren, og som udover at tilbyde samme informationer og muligheder som mange nyere Audi'er, også giver mulighed for en hel masse ekstra. Jeg vil her prøve at beskrive dets funktioner, nogle af dem kendes fra det originale DIS mens de fleste er nye. Mulighederne er:
- Brændstofforbrug nu og her.
- Gennemsnitlig brændstofforbrug
- Gennemsnitshastighed
- Samlet køretid
- Udendørstemperatur
- Rækkevidde på resterende brændstof.
- Gear indikator
- Eco mode, der med farvet firkant omkring gear indikatoren viser om man kører økonomisk efter en forudsat værdi
- Hastighed i digitale tal
- Kørt distance
- Hvor mange liter brændstof der er tilbage i tanken
- Turbo ladetryk
- Indsugningstemperatur
- Kølevandstemperatur
- Olie temperatur
- Oliestand
- Batteri spænding.
- Symbol for fartpilot med angivelse af sat hastighed, hvis man har en sådan monteret og den er aktiveret.
Alle værdierne bliver gemt to steder, Boardcomputer 1 og 2, og nr. 1 starter forfra hver gang man starter på en ny tur, mens nr. 2 fortsætter kontinuerligt indtil man nulstiller den. Selve displayet kan vise enten 5 eller 7 værdier af gangen, afhængig af hvordan man har lavet opsætningen. Man kan også selv skræddersy hvilke af ovennævnte værdier der skal vises konstant, mens resten ligger på en "karrusel" som man kan scrolle gennem via knapperne på enden af blinklys armen.
Color DIS har også en række forskellige funktioner der ligger i baggrundsmenuen. Disse giver f.eks mulighed for at måle acceleration og motorens moment, sætte en "blød" øvre fartbegrænsning, tilkoble højre sidespejl til dreje nedad ved bakning/parallelparkering, ændre værdien for hvornår ECO symbolet skal lyse grønt (ikke at forveksle med bilens originale eco funktion) mv.
Colour DIS er også et diagnose værktøj der giver mulighed for at udlæse og slette fejlkoder. Fejlkoderne bliver vist både med fejlkode nummmer og klar tekst, hvilket betyder at man altid har et indbygget og nemt diagnose værktøj i sit instrumentpanel. Det giver også mulighed for at vise live værdier fra diverse måle blokke, ligesom den kan tegne grafer for at se værdier over lidt længere tid. Color DIS kan naturligvis også nulstille servicve indikator, ligesom man selv kan indstille den efter kørestil og personlig præference.
Så alt i alt er Color DIS en ganske fremragende opgradering med rigtig mange nyttige funktioner. Her er lidt billeder af nogle af funktionerne, så det giver forhåbentlig en ide om hvordan Color DIS ser ud og fungerer.
- image.jpeg (269.98 KiB) Vist 13306 gange
Sådan ser Color DIS ud ved normal brug. Øverste bjælke viser info om radiostation eller anden musikkilde, samt tlf kontakter hvis man har sin tlf koblet op med bluetooth. Den viser også hvis SDS er aktivt. Det store felt i midten viser den information man har givet hovedprioritet, i dette tilfælde nuværende brændstofforbrug. (Tallet efter 2 er lidt sløret da billedet blev taget lige mens tallene skiftede). Ok symbolet nedenunder i næste bjælke viser at systemer og sensorer alle er ok. Hvis der er sprunget en pære, indikator for lavt brændstof eller sprinklervæsken er lav, vises det her. I nederste bjælke ses gear indikatoren i midten, og firkanten omkring den er ECO indikator der med den grønne farve viser om jeg kører økonomisk eller ej efter en værdi jeg selv har sat. På hver side af gear indikatoren vises to værdier, fire i alt, som jeg her har valgt skal være: nuværende brændstofforbrug, gennemsnitlig forbrug, udendørstemperatur og antal liter brændstof tilbage, men man kan frit vælge hvilke værdier fra ovennævnte liste der skal vises.
- image.jpeg (173.04 KiB) Vist 13306 gange
Her ses menuen med nogle af de værdier der kan vises (menuen er længere) og man så selv sætte flueben ved dem der skal vises på "karrusellen"
- image.jpeg (178.27 KiB) Vist 13306 gange
Her vises nogle af bilens data.
Fortsættelse følger..