Side 1 af 1

Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 16:02
af thbaan
Hej,

Jeg har en Lupo 3L fra '03, som jeg er vældig glad for.

Dog oplever jeg i perioder, at den "glider" i koblingen, når jeg accelererer. Det sker som oftest i 3. og 5. gear, hvor den er langt nede i omdrejninger (især ved overhalinger m.v.).

Det mærkelige er, at det kun er periodisk - i lange perioder kører den absolut uden problemer - i andre perioder kan jeg næsten ikke accelerere, uden at den glider.

Efter at have læst utallige tråde igennem her og andre steder er det mit indtryk, at det muligvis kan afhjælpes ved en grundjustering (eller i værste fald en justering/udskiftning af koblingen).

Derudover oplever jeg (meget sjældent) at turboen taber trykket, når jeg træder speederen i bund - hvis jeg så letter foden fra pedalen og trykker speederen i bund igen, er trykket pludselig fint.

Har andre oplevet dette - og hvad er jeres erfaringer?

Alle services er overholdt. Bilen har kørt ~190.000 km.

Jeg bor i øvrigt relativt tæt på Mercari - har dog læst flere steder, at dette værksted ikke nødvendigvis kan anbefales. Hvor vil I anbefale, at jeg henvender mig?

På forhånd mange tak!

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 16:09
af Søren
Jeg var kørt til Fyn og besøgt vagtech.. Ik fordi jeg har benyttet dem, men høre flere steder at de er meget dygtige..

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 16:24
af thbaan
Tak, Søren. Har også hørt godt om 'Classic Rebuild' i Horsens. Jeg har tidligere haft gode erfaringer med Aalborg Gearteknik, men Per har desværre valgt at lukke biksen :(

I første omgang kunne det dog være fantastisk med tekniske input, så jeg måske kan blive sporet i den rigtige retning inden jeg henvender mig til et værksted.

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 18:40
af sussi
Sangen - sangen - sangen til at starte med
M.v.h. Sussi

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 19:23
af thbaan
Beklager hvis jeg stiller spørgsmål, som andre har stillet. Jeg kunne ikke umiddelbart finde noget relevant ift. mit spørgsmål.

Som jeg skriver, vil jeg gerne have udført en grundjustering - men mit spørgsmål går lige så meget på hvilket værksted der vil være det bedste, til at udføre dette...

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 19:31
af Riis
Hvis du ikke ved hvornår den sidst er grundjusteret i gearkassen, så er det der du skal starte.

Nogle her inde kan hjælpe dig med det. Jeg kan også, men der er sikkert en tættere på Horsens end mig.

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 19:36
af thbaan
Hej Riis

Jeg bor i Randers - ikke Horsens. Hvor i landet bor du? EDIT: Ølstykke er måske lige lovlig langt at køre, hvis der findes andre kvalificerede personer her i området :-)
Mercari ligger ret tæt på, hvor jeg bor. Men jeg har erfaret, at flere herinde fraråder dem.
Derimod har jeg læst positive ting om dem i Horsens, som angiveligt har skiftet navn til 'N. S. Auto Horsens' (ret mig, hvis jeg tager fejl).

Efter at have hørt "sangen" kan jeg forstå, at gear- og hydraulikolie også bør skiftes/kontrolleres :). Dette er dog blevet gjort, da jeg fik lavet service hos Aalborg Gearteknik.

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 19:55
af 383CI
Jeg er en af dem der taler imod Mercari, eller i hvert fald forholder mig meget kritisk.

De skal helt sikkert nok få din bil til at køre ordentligt igen, men jeg vil tro du skal være forberet på en ny kobling, ny slavecylinder og en ny bagklap inden den køre igen. Som mindste mål, jeg har alt for mange historier om udnyttelse af Lupo Kult status til udskiftning i ren VW stil. Men deraf følgende regning i en størrelsesorden der skal sendes med pakkeposten, hvis de lader dig køre uden at betale.
Den store forskel i forhold til VW er nok den at bilen køre igen, men det er også nødvendigt så du kan komme i banken.
Selv ville jeg allerførst tjekke standen i hydraulikbeholderen og fylde den til maks. De kan spilde lidt, og hvis det er ned kan den glide eller skifte træls. Det gør min Lupo2 lige i tiden, faktisk. Altså spilder olie.

Fejlen med manglende træk "lige pludseligt" har jeg ikke lige hørt før. Mercari skifter turbo og N75 så kan I håbe det er det, eller fejlfinde derfra.
Kommer trækket tilbage af sig selv? Eller skal den stoppes og startes igen? Hakker den, eller bare mister træk?

Kan jo være en N75 der er på vej til at dø, en turboarm der skal smøres op, en dieselreturventil der hænger, en turboslange der er løs.

Jeg ved ikke lige hvor jeg ville køre hen, men tror sgu jeg ville ryge til Horsens, og få et grundigt tjek.Af simpel angst for den lille sparegris bliver et uopfyldeligt hul i andres tegnebog.

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 19:56
af sussi
O.B.S. der står skiftes/kontrolleres :D :D
Vh. Sussi

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 19:57
af Kim B Olesen
Hvis det bare er en grundjustering og en fejludlæsning evt lige et spark på et dæk, kan jeg da godt hjælpe også ;) jeg er vist lidt tættere på :D

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 20:10
af thbaan
383CI

Tak for et yderst brugbart indlæg.

Jeg har været hos Mercari én gang, for at få foretaget et såkaldt '30. punktstjek'. Min oplevelse var ok, da dette blev udført til U.G.
Samtidig oplevede jeg, præcis som du nævner, at de var ret hurtige til at konkludere, at dyre dele burde udskiftes (uden at kunne garantere nogen egentlig effekt). Dette står i direkte kontrast til det, som jeg oplevede hos Aalborg Gearteknik, som jo desværre er lukket.

Angående turbotrykket - så er det kun en sjælden gang i mellem. Når jeg trykker speederen i bund for at foretage en overhaling er det som om, at den ikke har flere kræfter - hvis jeg holder pedalen i bund kan jeg knap nok klemme den over 100 km/t. Så snart jeg slipper speederen helt og trykker den i bund igen, trækker den fint igen. Jeg behøver altså ikke at stoppe/starte bilen. Den hakker ikke - den mister bare "kræfterne", så at sige. Og det er altså kun en sjælden gang i mellem - men nok til at irritere mig, da det jo ikke bør være sådan :)

Jeg tager kontakt til N.S. Auto i Horsens og beskriver problemet, og så håber jeg det kan løses uden de helt store operationer.

Re: Koblingen glider (periodisk)

: lør 22. mar 2014 20:12
af thbaan
Tak Kim! Det er pænt af dig.

Det lader dog til at der skal lidt mere til en blot en grundjustering, hvis begge problemer skal løses. Så jeg tror, at jeg i denne omgang kører til Horsens.

Så kan det være jeg vender tilbage på et senere tidspunkt, når jeg "bare" skal have foretaget endnu en grundjustering :)