Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Alt vedrørende teknikken på 3L
Besvar
Brugeravatar
Skipper
Indlæg: 624
Tilmeldt: ons 17. feb 2016 19:58
Geografisk sted: Vest for Holstebro

Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Skipper »

Hej fra det mørkeste vestjylland, til alle i klubben!

Dette er mit første indlæg, og jeg er også helt våd bag ørerne når det kommer til 3L bilerne. Jeg har læst og læst på forummet, som er fyldt med guldkorn. Jeg har fundet en masse der ligner, og noget der måske gør. Men jeg er usikker, så jeg håber I vil guide en nybegynder.

Problemet: bilen vil helst ikke i bakgear, og da slet ikke når den er kold. Når den er varm, er det noget lettere. Når det lykkedes, er det typisk ved at skifte nogle gange fra N til R. Når den ikke går i gear, så står den og blinker på R, både i skiftekulissen, og i instrumenteringen. Samtidig kan jeg høre og se at gangstelleren forsøger igen og igen. Fremad gear er helt OK.

Jeg har tjekket og fundet frem til følgende: Hydraulikpumpen kører som den skal. Trykkuglen er ikke ny længere, men heller ikke skyld i dette. Den holder fint tryk til 4 skift i tiptronik. Der er hydraulikolie nok på. Der er gearolie nok på. Biler er løbende serviceret, og har kørt godt 230k km. Koblingen kobler helt ud, og krybepunkt virker også fornuftigt. Baklyskontakten er OK. Stangen med de to kuglehoveder på gangstelleren er ikke med mærkbart slør, og når jeg "drejer" på stangen så kuglehovederne bevæges, går det let og ubesværet. Når jeg lader lillemor sætte gearstangen i R, og jeg ligger under bilen, kan jeg få den til at skifte rigtigt hver gang ved at give skiftearmen et lille gok opad med håndtaget af skruetrækkeren. Det virker som om gangstelleren ikke får vredet skiftearmen mere end 99% af vejen rundt til bakgearet. I N, kan jeg med fingrene skifte til alle gear uden problemer, dog mangler skiftenøglen 2 mm i at glide helt ind i bakgear, men der er nemt nok at dreje skiftenøglen derop hvor gangstelleren ikke helt får den op. Når gangstelleren forsøger at hive den derop, så kan jeg ikke "bare" skubbe den mere rundt. Det er som om det bare ikke står helt 100% ud for hinanden.

Nu tænker vi så allesammen - grundindstilling!

Jo, men her kommer det som gør mig i tvivl. Gangstelleren er en lille smule utæt. Ikke noget der løber ud, men den er fugtig, og der hænger en dråbe. Den er dog ikke mere utæt end at det var den samme dråbe der hang der efter en halv times fjumren rundt. Dertil kommer at selv om trykkuglen er "ok", så tabes der tryk et eller andet sted. Ca. en gange i minuttet kører pumpen lige et sekund eller to, når bilen står med tænding på. Jeg tror derfor der er olie som "fiser udenom" i gangstelleren. Måske heller ikke den direkte årsag men....? Bakgear går meget oftere ind når den er varm, så jeg kan heller ikke lade være med at have en mistanke til gearkassen. Ja jeg kan skifte med fingrene, men de sidste 2 mm der ikke vil i "hak" helt frivilligt nager mig. Når først gangstelleren rammer rigtigt, så kan den dog nemt trykke akslen de sidste 2 mm ind.

Jeg har ikke selv udstyr til at lave en grundindstilling, og jeg har langt til nærmeste 3L værksted. Jeg ved en grundindstilling ville kunne afgøre om gangstelleren er defekt, eller blot skal pakkes om, eller om jeg blot skal leve med den lille dråbe, og køre videre bare med en grundindstilling. Men skal gangstelleren skiftes, eller er det mon noget helt andet der driller, ja så vil jeg jo gerne have det skiftet inden jeg tager på værkstedet til finjustering.

Som I måske fornemmer, er der ikke luft i budgettet til "bare" at gøre noget som måske ikke er nødvendigt. Derfor håber jeg på at en af jer har de vise sten.

Tusind tak for et godt forum!

Alt input er yderst værdsat :-)

Lupo 3L - 2004 - 233.000 km. lokation vest for Ulfborg
VCDS på 40" skærm er som nutella på franskbrøb - livsnødvendigt for enhver 3L ejer!

En rigtig C5'er kommer fra USA!
Brugeravatar
Vyffe
Indlæg: 2661
Tilmeldt: tors 14. okt 2010 21:50
Geografisk region: Østjylland
Geografisk sted: Ølholm, Tørring

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Vyffe »

Velkommen til.
Du får godt nok konkluderet mange ting på et temmelig magert grundlag.
Den dråbe du ser, er nok ikke dit problem. Har til dato ikke set en Lupo uden en dråbe på bunden af gangstelleren.
Få vognen grundjusteret. Før dette er gjort er det usagligt at fortsætte med at gætte.
SOLGT 12/19 - Lupo 3L TDI 06/02 -'02 model - Kørt 403.000 km 11/18 - Chip til 88 hk - Fartpilot - Kopholder - Tonede ruder i bag.

SKROTTET 08/18 - Lupo 3L TDI 08/00 - Endte på 618.000 km
Brugeravatar
Skipper
Indlæg: 624
Tilmeldt: ons 17. feb 2016 19:58
Geografisk sted: Vest for Holstebro

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Skipper »

Hej Vyffe

Tak for tilbagemeldingen.

Det er skam ikke min mening at konkludere noget.

Jeg håbede blot på, at der var en som kunne sige, at når det er som beskrevet, så er løsningen xxxx

Hvis for eksempel den lidt utætte gangsteller var et klart tegn på at den skulle skiftes, så var det jo dejligt at vide inden jeg sender den til grundindstilling.

Tak for input om at det er "ok" at der er en lille læk. Det får mig til at tro på at det blot kan være en grundindstilling der skal til.

Skulle andre have en klar ide om at der er noget som er defekt ud fra beskrivelsen, så vil jeg meget gerne høre fra jer, inden jeg bestiller grundindstillingen.

Tak for hjælpen

Mvh

Shipper
VCDS på 40" skærm er som nutella på franskbrøb - livsnødvendigt for enhver 3L ejer!

En rigtig C5'er kommer fra USA!
Brugeravatar
Atjuh 3L
Indlæg: 1739
Tilmeldt: ons 5. dec 2012 01:10
Geografisk region: Sydsjælland
Geografisk sted: Køge
Kontakt:

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Atjuh 3L »

Hej Shipper, og velkommen blandt os 3L "tosser" :)

Et fint forarbejde du har lavet, og mon ikke du skal søge efter en i nærheden der vil hjælpe dig med at foretage en grundjustering.
Der er en del herinde som har VCDS kabel, og ofte kan man "bestikke" os til at bruge lidt tid på at hjælpe med lidt af hvert.

At gangstelleren drypper er, som Kim skriver, ganske normalt. (Bundpakning kan købes hos Vagtech.)
At den taber trykket er typisk et tegn på dårlige/slidte viton ringe i gangstelleren. Et sæt med disse ringe kan købes hos Vagtech.

Mvh,

Atjuh 3L.
A2 3L: (225.000) 285.000 km. 5 pladser, renov. gearkasse.
Eftermonterede klapsæder, og Ebay fjernbetjening med blink.
A2 3L: (349TKm) RØD
A2 3L: 278.000 km. klima, fjernbetent centrallås, tågebaglygter, klapsæder, højdejusterbare forsæder, bagagerumsdækken, dobbelt bund.
A2 3L: Sølv.
Brugeravatar
Andreasf
Indlæg: 1062
Tilmeldt: ons 3. aug 2011 23:20
Geografisk region: Fyn
Geografisk sted: Nyborg
Kontakt:

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Andreasf »

Skulle du af uransaglige årsager komme omkring Fyn, så skal jeg gerne grundjustere den for dig U/B her i Langeskov.. :)
Touran 2.0 TDI 190hk DSG fra 2016. Polo 1.4 TDI 90hk DSG fra 2017. Blå up! 1.0 60hk ASG fra 2017. Grå AYZ fra 2003.
Brugeravatar
Thore J
Indlæg: 2178
Tilmeldt: ons 21. jul 2010 21:39
Geografisk sted: Fyn

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Thore J »

Sammer her omkring Odense...

Dine symptomer, lyder som at den ikke kobler helt præcist ud... men det er kun et gæt udfra beskrivelsen med varmt/koldt forskellen.. hvad årsagen til at koblingen driller lidt svære at sige ud fra din beskrivelse..
Softblue 3L fra 02/2005 med servo, aircon, fartpilot, tågelys, sædevarme, fjernbetjent centrallås, klapnøgler, programmerbart viskerrelæ, dobbelt kopholder, højdejusterbart førersæde, chippet lidt, EGR-off.. og en masse haglskader.. 284.000km 12/17.

Havana Black Metallic Audi A7, 3.0 V6 TDI, S-line, Quattro, S-tronic fra 09/2011.. 106.000 km 12/17
Brugeravatar
Thore J
Indlæg: 2178
Tilmeldt: ons 21. jul 2010 21:39
Geografisk sted: Fyn

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Thore J »

og.. opdater lige din profil med hvor du er fra... ;)
Softblue 3L fra 02/2005 med servo, aircon, fartpilot, tågelys, sædevarme, fjernbetjent centrallås, klapnøgler, programmerbart viskerrelæ, dobbelt kopholder, højdejusterbart førersæde, chippet lidt, EGR-off.. og en masse haglskader.. 284.000km 12/17.

Havana Black Metallic Audi A7, 3.0 V6 TDI, S-line, Quattro, S-tronic fra 09/2011.. 106.000 km 12/17
Brugeravatar
Skipper
Indlæg: 624
Tilmeldt: ons 17. feb 2016 19:58
Geografisk sted: Vest for Holstebro

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Skipper »

Nøj for nogen søde mennesker her på forummet!

Tak for input - det var faktisk lige det der skulle til.

Vyffe: Tak for at du vappede til mig, så jeg fandt ud af at starte med grundindstillingen.

Atjuh 3L: Tak for tilbuddet, og for info på gangstelleren, jeg vil få den renoveret som del af større overhaling lidt senere på året.

AndreasF: Tak for tilbuddet, men det er nok ikke så ofte jeg er på de kanter :-)

Thore J: Du ramte faktisk plet. Det viste sig at grundindstillingen, især koblingen var for løs. Det viste sig så desværre også at koblingsarmen går ualmindeligt sejt, så den står jo nok også på ny kobling og alt hvad der er i området. Horn, leje osv.

Men, faktum er at en bekendts ven kunne grundindstille den, og at den kører upåklageligt nu, omend der er ting der skal skiftes på sigt.

Tusind tak for hjælpen alle sammen!
VCDS på 40" skærm er som nutella på franskbrøb - livsnødvendigt for enhver 3L ejer!

En rigtig C5'er kommer fra USA!
Brugeravatar
Vyffe
Indlæg: 2661
Tilmeldt: tors 14. okt 2010 21:50
Geografisk region: Østjylland
Geografisk sted: Ølholm, Tørring

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Vyffe »

Tak for tilbagemeldingen. Du er altid velkommen til flere (k)ærlige vap i fremtiden :)
SOLGT 12/19 - Lupo 3L TDI 06/02 -'02 model - Kørt 403.000 km 11/18 - Chip til 88 hk - Fartpilot - Kopholder - Tonede ruder i bag.

SKROTTET 08/18 - Lupo 3L TDI 08/00 - Endte på 618.000 km
Qaxius
Indlæg: 1550
Tilmeldt: man 19. aug 2013 14:49
Geografisk sted: 4600 Køge

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Qaxius »

Hvorfra ved du at koblingsaktuatoren går sejt?
Så længe at slangerne er forbundet mellem hydraulikstation og aktuator, så er det klart at den giver voldsom modstand.
Det er jo trykket du flytter rundt på.
Der er ingen grund til at smide 2600kr ud efter en ny, hvis den gamle bare skal skilles ad og renses.
SOLGT - 2002 Lupo 1.2TDI 368.000km Sort / ICBM-4.800 / Focal PS165 ved bagsæderne / Døre lyddæmpet / Intet ekstra udstyr.
2009 Seat Ibiza 1,4 TDI eco Reference 190.000km Koksmetal / AP900 fartpilot / Focal PS165 foran, Audio System F2.300 lyddæmpning og 12" GTX DB Warrior
Brugeravatar
Thore J
Indlæg: 2178
Tilmeldt: ons 21. jul 2010 21:39
Geografisk sted: Fyn

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Thore J »

NJa.. det jeg mente var faktisk at "tilbagemeldingen" fra din koblingsaktuator måske driller bilen lidt.. hvilket måske kan afhjælpes med en grundjustering (det gjorde det så :D ) ..og evt. også en rensning af koblingsaktuatoren, hvis du vil være lidt god ved bilen.

Men koblingsarmen er meget "træg",det er jo ikke en puch maxi, der er noget mere som skal flyttes med meget højere moment og effekt ;) .. det er helt normalt at man stort set skal have et koben eller en brækstang for at koble ud manuelt direkte på koblingsarmen, så din kobling fejler næppe noget..

@ Qaxius: Bemærk at han skriver koblingsarmen ... når man trykker på den så bliver aktuatoren bare hvor den er... men ja, rens aktuatoren der er vi enige :)
Softblue 3L fra 02/2005 med servo, aircon, fartpilot, tågelys, sædevarme, fjernbetjent centrallås, klapnøgler, programmerbart viskerrelæ, dobbelt kopholder, højdejusterbart førersæde, chippet lidt, EGR-off.. og en masse haglskader.. 284.000km 12/17.

Havana Black Metallic Audi A7, 3.0 V6 TDI, S-line, Quattro, S-tronic fra 09/2011.. 106.000 km 12/17
Qaxius
Indlæg: 1550
Tilmeldt: man 19. aug 2013 14:49
Geografisk sted: 4600 Køge

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Qaxius »

Går armen træg?
Sidst jeg skulle have koblingsaktuatoren af og på, der måtte jeg bruge en rørtang, for at bevæge koblingsarmen tilstrækkeligt.

Intet omkring ordet "træg" giver mening, når slangerne stadig er monteret.
Er man i tvivl omkring sin aktuator, så kan man lave en test af den.
Det ved Rasbi hvordan man gør.
Han lavede et fint diagram over tilkoblingerne op igennem alle gear og på hans, der så det noget underligt ud.
SOLGT - 2002 Lupo 1.2TDI 368.000km Sort / ICBM-4.800 / Focal PS165 ved bagsæderne / Døre lyddæmpet / Intet ekstra udstyr.
2009 Seat Ibiza 1,4 TDI eco Reference 190.000km Koksmetal / AP900 fartpilot / Focal PS165 foran, Audio System F2.300 lyddæmpning og 12" GTX DB Warrior
Brugeravatar
Skipper
Indlæg: 624
Tilmeldt: ons 17. feb 2016 19:58
Geografisk sted: Vest for Holstebro

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Skipper »

Takker igen for input :-)

Min fejl at jeg ikke beskrev "trægt" bedre, det var egentligt fordi jeg var OK med den hjælp jeg havde fået, men nu vi er på sporet kan jeg jo ligeså godt forklare det rigtigt :-)

1. Jeg vil meget gerne vide hvad I mener med at rense aktuatoren? det er jo nok næppe udvendigt i snakker om, så jeg gætter på en indvendig rensning eller?

2. Med trægt mener jeg armen, og ikke aktuatoren. Når bilen kobler ud, og igen slipper koblingen, så skal armen jo følge med tilbage til spændt kabel, lige så hurtigt som aktuatoren slipper den. Det gør den også det første stykke vej, så meget så at der kobles til uden fedten rundt, men derfra og indtil kablet bliver stramt igen, der går det "trægt". Med andre ord tager det 10+ sekunder, og der er lyde som "knirk, knag, gonk" udervejs.

Derfor tror jeg nu nok at det ville være bedst at få kikket til det ;)
VCDS på 40" skærm er som nutella på franskbrøb - livsnødvendigt for enhver 3L ejer!

En rigtig C5'er kommer fra USA!
Qaxius
Indlæg: 1550
Tilmeldt: man 19. aug 2013 14:49
Geografisk sted: 4600 Køge

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Qaxius »

Lyder som et smadret føringshorn og udrykkerleje.
Rens af aktuatoren finder du en guide til, inde i FAQ.
SOLGT - 2002 Lupo 1.2TDI 368.000km Sort / ICBM-4.800 / Focal PS165 ved bagsæderne / Døre lyddæmpet / Intet ekstra udstyr.
2009 Seat Ibiza 1,4 TDI eco Reference 190.000km Koksmetal / AP900 fartpilot / Focal PS165 foran, Audio System F2.300 lyddæmpning og 12" GTX DB Warrior
Brugeravatar
Skipper
Indlæg: 624
Tilmeldt: ons 17. feb 2016 19:58
Geografisk sted: Vest for Holstebro

Re: Problemer med bakgear - nybagt 3L ejer søger vejledning

Indlæg af Skipper »

Det var også hvad jeg regnede med :(

Tak for info på FAQ'en
VCDS på 40" skærm er som nutella på franskbrøb - livsnødvendigt for enhver 3L ejer!

En rigtig C5'er kommer fra USA!
Besvar